Retur til Slagterihistorie - tryk her  

Kort Historisk gennemgang af Slagteriernes Forskningsinstituts etablering og historie udarbejdet af Karl Teglmand i forbindelse med Direktørforeningens 100 års jubilæum

Genoptagelse af baconeksporten i 1945 førte til udvikling af Slagteriernes Forskningsinstitut og Slagteriskolen

9. april 1940 stopper baconeksporten til England

I 10 år havde Landbrugsministeriets Baconkontrol ved baconinspektør Gustav Hohwy haft ansvaret for kontrollen af det eksporterede bacon til England. Tyskerne stillede, efter besættelsen, krav om tørsaltet flæsk af skoldeslagtede svin og leverancer af ferske svinekroppe. Kontrollen af de ferske svin blev overdraget Baconkontrollen. Baconinspektør Gustav Hohwy fik overdraget kontrollen med eksporten til Tyskland, men glemte aldrig sin kongstanke om at arbejde med forbedring af baconkvaliteten til England.

Flæskebedømmelsen blev gennemført af et dommerudvalg under ledelse direktør Ejnar Hohwy, Andelsselskabet Odense Eksportslagteri. Det var i dommerudvalget, der bestod af en række slagteridirektører, at Inspektør Gustav Hohwy i april 1943 fremlagde sine tanker om oprettelsen af en slagteriskole, et forsøgsslagteri og et laboratorium.

Direktør Hjalmar Sørensen,  A/S Holstebro Svineslagteri, havde i 1940 foreslået Inspektør Gustav Hohwy at skrive en detaljeret lærebog i slagtning og baconfremstilling. Arbejdet med bogen førte frem til forslaget om at etablere en slagteriskole, hvor alle personalegrupper kunne få del i branchens samlede erfaringer. Forslaget blev positivt modtaget, og der blev nedsat et skolearbejdsudvalg.  

Skolearbejdsudvalget foreslår start af Slagteriskolen i 1944

Skolearbejdsudvalget bestod af 8 medlemmer. Direktørforeningen var repræsenteret ved direktørerne P. Bojsen, Holbæk,  C. Gade, Køge  og J. P. Jensen, Frederikssund, privatslagterierne ved John Christensen, Skjern, dommerudvalget ved direktør J. Mehlsen, Slagelse, og  specialvirksomhederne ved direktør P. Lundberg, DAK Roskilde. Kursusdeltagere ved disponent H. Johansen, Odense, og Fælleskontoret ved direktør H. Behnke. Endvidere deltog baconinspektør Gustav Hohwy og forsøgsleder Jens Madsen, Slagteriernes Laboratorium, Roskilde, i møderne.  Direktør H. Behnke var formand for udvalget. 

Udvalget konkluderede på sit første møde i december 1943, at den bedste løsning, under normale omstændigheder, ville være at slagterierne byggede et selvstændigt skoleslagteri. Her kunne man gennemføre de mange slagterimæssige forsøg som trængte sig mere og mere på, - med et tilknyttet laboratorium og skolefaciliteter kunne såvel analyser i forbindelse med forsøgene foretages og forsøgsresultaterne formidles gennem undervisningen.

Men dels var tiderne vanskelige for større byggeforetagender og dels måtte der også samles erfaringer med hensyn til undervisningen, før man tog skridtet fuldt ud.

Det blev derfor besluttet at begynde undervisningen i forbindelse med et arbejdende slagteri og man enedes om at starte på Odense Eksportslagteri. Her var baconinspektør Gustav Hohwy’s ældre broder Ejnar Hohwy direktør og endvidere formand for Direktørforeningen.

 

Udvalget foreslog, at de første kurser skulle gennemføres for ledende kontorfunktionærer og vare ca. 5 måneder. Betingelserne for optagelse var, at kursisterne var fyldt 21 år, have gennemgået handelsskolen samt været beskæftiget mindst 4 år på et slagteri. Kursusdeltagelsen kostede kr. 150,-.  Slagteriernes hovedbestyrelse oprettede et lånefond, hvor eleverne kunne optage studielån.

Det blev foreslået, at der ud over kurser for kontorpersonale, så hurtigt som muligt skulle etableres kurser for arbejdsledere, arbejdere og butikspersonale m.m.  

Slagteriskolens åbning fandt sted den 9. maj 1944

Pionerholdet bestod af 15 kontorfunktionærer i alderen 22 - 39 år, - de repræsenterede udelukkende andelsslagterierne og kom fra alle del af landet. De blev indlogeret rundt om i Odense.  Den teoretiske undervisning foregik på Odense tekniske skole og den praktiske undervisning på Odense Eksportslagteri.

Ved åbningen af Slagteriskolen talte Direktør H. Behnke om den skelsættende begivenhed og sagde bl.a.  “men tro endelig ikke, at vi kan gøre hver enkelt til direktør eller mester, og at I er det, når I tager herfra. Men dette kursus skal bibringe jer en del erfaringer, som er høstet i den tid, der har været slagterier, give jer udsyn og perspektiv og lyst til selv at dykke ned i de mangfoldige problemer ved daglig møder i den virksomhed, hvor I er ansat”.

Direktør Hjalmar Sørensen, Holstebro, fortalte om skolens tilblivelseshistorie. Formanden for fællesbestyrelsen mellem Andels- og Privatslagterierne M. Byriel gav en historisk oversigt over svineproduktionen. Direktør H. Behnke erklærede dermed Slagteriskolen for åbnet. Formanden for Direktørforeningen direktør Ejnar Hohwy, Odense, takkede slagterierne for, at skolen var etableret og at det økonomiske grundlag var sikret og understregede overfor eleverne, at der nu var skabt gode betingelser for deres videre uddannelse. 

Slagteriskolen fortsatte sin virksomhed i Odense frem til 1950 med kurser for slagtemestre, mestersvende, slagteriarbejdere og fedtsmeltere.

 Englandspenge til Forsøgs- og Skoleslagteri 1946

Skolearbejdsudvalget indstillede til de to hovedbestyrelser, at dommerudvalget og skoleudvalget udarbejdede organisationsplaner, tegninger, overslag vedrørende anlægskapital samt beregninger af omkostningerne ved den daglige drift af et kombineret forsøgs- og skoleslagteri med tilhørende laboratorium.

Udvalgenes forslag blev forelagt på delegeretmødet den 21. marts 1946 af Direktørforeningens formand Ejnar Hohwy, der henstillede til delegeretforsamlingen, at planerne blev ført ud i livet hurtigst muligt.

Der blev vedtaget at hensætte 4 mio. kr. af Englandspengene til løsning af såvel bygning af et forsøgs- og skoleslagteri som bygning af svineforsøgsstationer. Englandspengene var et tilgodehavende i England på ca. 18 mio. kr. opstået ved Danmarks besættelse i 1940.

Det gik ikke så hurtigt, som udvalgene havde håbet. På Direktørforeningens generalforsamling den 16. marts 1949 kunne formanden Ejnar Hohwy konstatere, at planerne ikke var kommet videre.

 

 

4. august 1949 vedtog formands- og direktørmødet opførelsen af tre svineforsøgsstationer. Direktør Ejnar Hohwy kunne på en ekstraordinær generalforsamling i direktørforeningen den 12. oktober 1949 meddele, at bygningen af forsøgsstationerne var i fuld gang og beklagede, at der ikke samtidig blev truffet beslutning om etablering af et forsøgsslagteri, han udtalte bl.a. “ -- vi må ikke se på det som et skoleslagteri som den vigtigste opgave, men derimod som et forsøgsslagteri vel at mærke med dertil knyttet laboratorium”.

Foranlediget af Direktørforeningens holdning anmodede formændene for dommerudvalget og flæskebedømmelsen i 1949 civilingeniør J. G. Hvirvelkær om at gennemgå tegningerne fra november 1946 til forsøgsslagteriet for at undersøge, om indvundne erfaringer gennem tre år, der var forløbet, gav anledning til ændringer i planerne. Inspektør G. Hohwy havde indledt et samarbejde med arkitekt H. P. Gyllembourg Koch, som havde bygget Hohwy’s villa i Charlottenlund i 1933.

Der var i et nedsatte arbejdsudvalg enighed om, at Roskilde var det mest velegnede sted til opførelse af skoleslagteriet. I februar 1950 blev arkitekt Gyllembourgs forslag til en laboratorie- og skolebygning forelagt. Det blev vedtaget at foreslå, at slagterierne skulle yde 20 -25 øre pr. slagtet gris til forsøgs - og undervisningsarbejde.

I 1950 vedtager Delegeretmødet opførelsen af forsøgsslagteri, laboratorium og slagteriskole

På Direktørforeningens generalforsamling dagen før delegeretmødet var forslaget til opførelsen af et forsøgsslagteri, laboratorium og slagteriskole blevet indgående drøftet. Der var enighed om på delegeretmødet at anbefale, at oprettelsen skulle ske hurtigst muligt.

Efter delegeretmødet kom der gang i planlægningen og der blev nedsat et teknisk udvalg og fire arbejdsgrupper, der skulle udvikle de endelige planer. Direktørforeningens medlemmer var repræsenteret i alle udvalg. Direktørerne J. Mehlsen, Slagelse, var sammen med direktør Hj. Sørensen, Holstebro, næstformænd i teknisk udvalg, hvor direktør H. Behnke, Fælleskontoret, var blevet valgt til formand.

Der skulle gå to år, før et stærkt reduceret projekt var klar til at blive ført ud i livet. I oktober 1952 blev spaden sat i jorden på den erhvervede byggegrund i Roskilde, på den ny omfartsvej Søndre Ringvej 16. Der var sket meget i planlægningsfasen undervejs. I Esbjerg var det helt nye andelsslagteri under opførelse, og det blev overvejet at lægge forsøgsarbejdet og dermed forsøgsslagteriet ind i det nye slagteri i Esbjerg. Laboratorievirksomheden havde fået første prioritet, dels fordi Roskilde Andels Svineslagteri havde opsagt laboratoriets lejemål på slagteriet til fraflytning 1. juli 1953 og dels fordi der var muligheder for at opnå tilskud fra Marshallpenge til opførelse af et forskningsinstitut.

Planerne, der blev ført ud i livet, blev derfor i første omgang opførelse af et laboratorium med en forsøgsfløj til forsøg med køling, frysning, saltning, pølsemageri m.m.

Slagteriskolen blev reduceret til et kursuslokale i laboratoriebygningen og opførelsen af et forsøgsslagteri blev skubbet ud i det uvisse. Ved praktisk undervisning i Roskilde kunne Roskilde Andels Svineslagteri benyttes.

Tegningerne, der blev lagt til grund for projektet, blev udarbejdet af K. Teglmand, der på dette tidspunkt var bygningsingeniør på arkitekt Gyllembourgs tegnestue, - den tegnestue som Organisationen Danske Slagterier samme år ansatte med ansvar for opførelsen af Slagteriernes Forskningsinstitut.

 

I 1953 ansættes direktør Mogens Jul som leder af Slagteriernes Forskningsinstitut

På delegeretmødet i 1953 meddelte formanden K. Røhr-Lauriitzen, at slagterierne havde ansat civilingeniør Mogens Jul til at lede forsøgsvirksomheden i Roskilde. Mogens Jul (38 år) havde en international karriere bag sig inden for levnedsmiddelbranchen, bl.a. indenfor Fiskeriministeriets forsøgslaboratorium, FAO i Rom og Washington.

Slagteriernes Forskningsinstitut blev afløser for Slagteriernes Laboratorium, der som nævnt havde til huse på Roskilde Andels Svineslagteri. Laboratoriet, der var oprettet i 1944, havde forsøgsleder Jens Madsen som leder. Jens Madsen havde i samarbejde med baconinspektør G. Hohwy udarbejdet planerne for det nye forskningsinstitut, forsøgsslagteriet og slagteriskole. Jens Madsen havde i en årrække været stærkt engageret i uddannelsen på Slagteriskolen i Odense og været konsulent for alle slagterierne vedrørende baconproduktion, fedtfremstilling m.m. 

Med Mogens Jul’s overtagelse af ledelsen af Instituttet i 1953 fortsatte Jens Madsen med kontakten til slagterierne og med uddannelses- og mødeaktiviteter for medarbejder og funktionærer på slagterierne.

Mogens Jul knyttede hurtigt kontakt til Direktørforeningen, der havde direktør J. P.  Jensen,  Frederikssund, som formand. Der blev i årene efter Instituttets indvielse i 1954 etableret en række arbejdsgrupper og rådgivende udvalg, hvor Direktørforeningens medlemmer var bredt repræsenteret, og derigennem sikrede direktør Mogens Jul en vigtig kontakt mellem forskningen og det praktiske arbejde ude på slagterierne. Med Mogens Jul’s tiltræden indledtes slagteriernes industrielle udvikling og der blev arbejdet med mange ny tiltag, som i de følgende år forandrede virksomhedernes arbejdsmetoder radikalt. Gennemførelsen af denne udvikling stillede krav om medarbejdere på alle niveauer med en solid uddannelse bag sig, - behovet for en systematisk uddannelse, og en slagteriskole og et skoleslagteri trængte sig hårdt på. 

Grundlaget for Slagteriskolen i Roskilde blev lagt i 1958

Uddannelsen af slagteriernes personale, der var påbegyndt i Odense i 1944, blev i udvidet form fortsat på Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde.  Erfaringerne fra denne kursusvirksomhed medførte et forstærket ønske om at få en egentlig slagteriskole for alle personalekategorier. Skolen var i starten tænkt som en skole udelukkende for voksne med en grunduddannelse eller med flere års erfaring fra arbejdet på et slagteri.

I 1956 var der kommet en ny lærlingelov, der bestemte, at al aftenundervisning for lærlinge inden 1962 skulle overgå til fagvis dagundervisning. Der blev fra slagteriernes side fremsat forslag om at alle lærlinge på slagterierne med læreforhold som svineslagter, kreaturslagter, tarmrenser, pølsemager og butiksslagter skulle på skole i Roskilde. Slagterfagets Fællesudvalg, hvis formand var direktør Søren Villekold var positiv overfor forslaget og ville anbefale planerne overfor Handelsministeriet, hvorunder de faglige uddannelser sorterede.

Instituttets uddannelse havde som nævnt taget sigte på uddannelse af voksen erfarne slagterifolk. Instituttets medarbejdere havde ingen erfaring med undervisning af lærlinge i en aldersklasse fra 15 - 18 år. Det blev derfor vedtaget at gennemføre et 7 ugers prøvekursus i efteråret 1958 for lærlinge med deltagelse af 8 slagtelærlinge.  På grundlag af de positive erfaringer fra prøvekurset blev der udarbejdet uddannelsesplaner for alle lærlinge på slagterierne, ligesom efterfølgende uddannelsestrin, der skulle føre frem fra lærling til mester eller teknikere, blev beskrevet. Hele områdets uddannelsesbehov blev belyst og konturerne af en kombineret slagteriskole med lærlingeuddannelse, undervisning for ufaglærte og specialister, teknikere, kontrolpersonale som laboranter, maskinpersonale, maskinmestre, kontorfunktionærer og ledende medarbejdere i administrationen.

Slagteriskolen i Roskilde blev indviet i 1964

I 1964 kunne Slagteriskolen i Roskilde indvies med et stort bygningskompleks på Maglegårdsvej og et særlig indrettet skole- og forsøgsslagteri i forbindelse med Roskilde Andels Svineslagteri. K. Teglmand var blevet udnævnt til forstander for Slagteriskolen i 1961 og fik dermed muligheden for at præge forberedelserne og udvikling af uddannelserne samt bygningsindretning på nærmeste hold. Ansættelsen som forstander for Slagteriskolen varede frem til 1994. I de 33 år udviklede slagteribranchen sig på en lang række områder. Slagteriernes Forskningsinstituttets mange resultater skulle formidles gennem uddannelserne.

Der blev indført akkord, - metodeudvikling blev et arbejdsredskab, den teknologiske udvikling tog fart, ledelsesudvikling stillede store krav til de ledende medarbejdere. Kursusplanerne for grunduddannelser, efteruddannelser, teknikeruddannelser ændrede sig ustandselig. Slagteriskolen tog fat på helt nye uddannelsesområder og det daglige elevtal blev på 1.000 elever dagligt og i løbet af et år gik ca. 6.000 elever gennem systemerne. Slagteriskolen blev fra at være en skole for slagteribranchen i snævreste forstand en bred levnedsmiddelskole fra jord til bord.

Slagteriernes Forskningsinstitut og Slagteriskolen

Med etablering af de to institutioner i Roskilde og med Roskilde Andels Svineslagteri som et velfungerende skole- og forsøgsslagteri var baconinspektør Gustav Hohwy’s planer fra 1944 ført ud livet og de forudsagte muligheder for at styrke branchen var åbenlyse. Gustav Hohwy trak sig tilbage fra Baconkontrollen i 1962 og der blev stille om hans person, sådan ønskede han det, Mange slagteridirektører i hans tid havde den største respekt for ham og hans indsats. Det skyldes Gustav Hohwy’s fremsynethed, at institutionerne i Roskilde blev etableret. Baconinspektør Gustav Hohwy døde 14. juli 1973.

Udviklingen af uddannelserne fortsatte de følgende år på Instituttet og på Slagteriskolen. Fra 1961 begyndte Instituttet at forberede overgangen til akkordsætning på slagterierne med kurser i MTM (Metode-Tids-Måling), - i 1968 overgik uddannelsen af arbejdsstudietekniker til Slagteriskolen.

I 1966 blev der igangsat læseplanskurser for ledende kontorfunktionærer, rationaliseringsingeniører og levnedsmiddelteknologer, - uddannelsen blev afsluttet med en prøve og over 100 deltagere gennemgik læseplanerne, - en hel generation af direktører fik lagt grundlaget for deres virke på læseplanskurserne.

I 1971 blev kravene til analyse af de ergonomiske forhold på virksomhederne skærpet og der blev afholdt en række kurser for teknikere og ledende personale.

Instituttet havde tidligt etableret faste møderækker for formænd og direktører af kortere varighed, hvor de sidste resultater fra Instituttet blev forslag og drøftet. Også forhold af økonomiske art blev drøftet ved disse møder, der gennem årene udviklede sig til et frugtbart debatforum for alle forhold, der havde betydning for virksomhedernes fortsatte udvikling, - også de fremadskridende strukturændringer og regionale samarbejde blev drøftet på disse møder. Flere strukturrapporter med sigte på større samarbejde mod “Slagteriet Danmark” var på dagsordnen på disse møder.

En aktivitet, der i disse år bandt slagterierne og deres ledere og bestyrelser sammen, var Instituttets gennemførelse af studierejser. Fra disse rejser hjembragte man megen international erfaring fra slagteridrift, produktudvikling og internationale handelsforhold.  Utallige er de historier om de hårde programmer rejselederen, forsøgsleder Jens Madsen udsatte deltagerne for med det klare formål at gøre studierejserne så udbyttegivende som muligt. 

 

Det frugtbare samarbejde om uddannelse mellem Instituttet og Slagteriskolen fortsatte gennem alle årene. Når en proces var gennemarbejdet på Instituttet og ny teknologi blev indført, blev den nødvendige supplerende uddannelse for slagteriernes medarbejdere etableret sådan, at den ny teknologi kunne indføres på virksomhederne med færrest mulige startproblemer.

I 1969 etablerer Slagteriskolen en 3 årig udannelse til levnedsmiddeltekniker. Færdiguddannede teknikere med en faglig baggrund fra slagterierne ansættes herefter på slagterierne.

Slagteriskolen udvides kraftigt i årene 1970 til 1980 på grund af de mange nye kursustyper. En af de kursusaktiviteter, der får et stort omfang, er uddannelse af ikke-faglærte slagteriarbejdere. Kurserne etableres dels på skolen i Roskilde, men de fleste som ambulante kurser ude på de enkelte slagterier. Der etableres instruktøruddannelser sådan, at virksomhedens egne medarbejdere kan fungere som instruktører på de ambulante kurser, I de første år er antallet af kursister på ambulante kurser på over 1.000 deltagere, - heraf mange gæstearbejdere.

I 1971 påbegyndes projekteringen af storslagteriet i Ringsted og i forbindelse hermed undersøges muligheden for at placere et nyt skole- og forsøgsslagter i Ringsted i forbindelse med FSA’s Storslagteriet. Ideen droppes dog senere.

Det er proprietær Johs. Dons Christensen, der har været formand for Slagteriskolens og Instituttets bestyrelse siden sin tiltrædelse i 1959 og til 1975, og som tidligere forstander for Ladelund Landbrugsskole viser han stor forståelse for uddannelsesaktiviteterne på Instituttet og Slagteriskolen. Slagteriskolen er i samme tidsrum gået fra at være underlagt Handelsministeriet - blevet godkendt på lige fod med tekniske skoler og AMU-centre til at modtage statstilskud efter de offentlige skolers retningslinjer.

I 1975 bliver gårdejer J. Esp Sørensen formand for Instituttets og Slagteriskolens bestyrelse. Det foreslås, at skole- og forsøgsslagteriet placeres i J.D. Koopmann’s Svineslagteri i Silkeborg, der ejes af Danske Slagterier, - der tilkøbes et grundareal og udflytningen planlægges. Enden bliver dog, at Slagteriskolen i 1977 overtager Roskilde Andels Svineslagteri fra FSA og ombygger det til skole- og forsøgsslagteri.

1982 indvies udbygningen af Slagteriskolen med en erhvervsfaglig grunduddannelse indenfor levnedsmiddelområdet (EFG), - der optages nu 200 efg-elever om året, 120 butikslærlinge, 100 laboranter, 20 mestre eller teknikere, 200 - 250 elever fra slagterierne.  Uddannelsernes indhold og længde skiftede hurtigt fra år til år, - den teknologiske udvikling og fremkomsten af computerstyrede systemer stillede krav om nye kompetencer hos alle ansatte.

Kursusaktiviteten for bl.a. funktionærer fra slagterierne var stærkt stigende og da krav til kursusfaciliteternes standard ligeledes var stærkt stigende blev det i 1984 nødvendigt at udvide Slagteriskolen med et moderne kursuscenter med plads til ca. 100 kursister. Undervisningshjælpemidler blev i disse år interaktive pc-baserede programmer støttet af video. Slagteriskolen arbejdede med professionelt Tv-optagerudstyr i SR-TV, der gennem en årrække forsyner branchen med faglige videofilm til brug i undervisning og information m.m.

Slagteriskolen samarbejder med en række internationale kontakter, der medfører en stor international uddannelsesaktivitet i samarbejde med slagterierne og Danida m. fl. Fra de skandinaviske lande kommer der efterhånden mange kursister.

Under alle årene spiller repræsentanter fra Direktørforeningen en afgørende rolle i skolens bestyrelse og rådgivende udvalg og medvirker til udviklingen af uddannelserne. Direktør Arentsen, Struer, er en af de direktører, der præger udviklingen af uddannelser i arbejdsledelse med vægt på de mere bløde menneskelige værdier.

I de seneste år er det mange af direktørerne fra Direktørforeningen, der indtager pladser i de  rådgivende udvalg, - nævnt i flæng direktør Lindy Munkholm, DAT-Schaub, produktionsdirektør Gert Strømsted Jensen, Skive, direktør Preben Albertsen, Hjørring,  direktør H. Frost Larsen, Skærbæk, direktør Viggo Nielsen, Bjerringbro, direktør  Hakon Hansen, Thisted, direktør  Bjarne Mortensen, Arbejdsgiverforeningen m.fl.

I 1988 står et enig Fællesbestyrelse bag forslaget om at bygge et nyt skole- og forsøgsslagteri på Maglegårdsvej mellem Instituttet og Slagteriskolen. Dermed ville den oprindelige plan fra 1944 være virkeliggjort. Desværre er Undervisningsministeriet meget tøvende med hensyn til at give endelig tilladelse og sagen trækker i langdrag.  Også slagterierne bliver som følge af den løbende strukturudvikling med stadig sammenlægning af slagterier i større fusioner usikre på grundlaget for beslutningen om at bygge et nyt skole- og forsøgsslagteri. De primære udviklingsopgaver løses fint i det eksisterende skole- og forsøgsslagteri og de endelige afprøvninger af prototyper af nye maskiner og udstyr skal under alle omstændigheder finde sted på producerende virksomheder under realistiske forhold.

Den lange vandring med de visionære forslag fra 1944 med et forskningsinstitut og et selvstændig skole- og forsøgsslagteri slutter nok her med en konstatering af, at det, der er etableret i Roskilde, nok kan klare kravene i en række år endnu. Men udviklingsarbejde og uddannelse vil for en stor dels vedkommende blive en integreret del af virksomhedernes strategi og vil blive gennemført indenfor virksomhedernes rammer.

 K. Teglmand

 

Korr.:KLR 03.2012