Denne artikel er skrevet af tidligere afdelingsleder for Slagteriskolens produktionstekniske afdeling: Verner Lillebro Hansen.

Fra timeløn til akkordbetaling på andelsslagterierne.

Indtil 1958-59 blev alt slagteriarbejde udført på timeløn. l midten af halvtredserne var timelønnen 5,50 kr.

På Plumrose fabrikken l Valby, og andre fabrikker indenfor Kødlndustriens Fabrikantforenillg, havde man i flere år arbejdet på akkord. Der var indført et system der kaldes Bedeaux, der i al sin enkelhed går ud på at man ved tidsstudier udmåler en normaltid for et bestemt arbejde, f.eks udbening af skinker, pakning af konserves o.s.v. Samtidig med tidsstudiet måtte man vurdere arbejdstempoet, som var defineret som normalt d.v.s. 100% man kaldte det 60 b (bedeaux) ved et arbejdstempo der modsvarer den anstrengelse man udfører ved at gå 3 engelske mil l timen. Dette kaldes arbejds-taktvurdering.

Mellem Dansk Slagteriarbej'derforbund og Kødindustriens Fabrikantforening var der indgået en overenskomst der nøje aftalte akkordforholdene vedr. arbejdstid, pauser og betaling. Betaling aftaltes pr. minut, idet l bedeaux svarer til normaltiden l minut.

Dansk Slagteriarbejderforbunds formand Pemann Jensen foreslår Danske Andelsslagteriers Arbejdsgiver-forening at man indfører lignende akkordordninger indenfor slagterierne.

Arbejdsgiverforenlngen tager Slagteriernes Forskningsinstitut med på råd, og fra Insituttets side foreslås, at der anvendes et amerikansk system til at fastsætte normaltider, for de forskellige arbejdsoperationer. Systemet hedder MTM (Method Time Measurement). l systemet er alle arbejdsbevægelser på forhånd tidsfastsat, hvilket betyder, at ved en fastlagt arbejdsmetode, kan man ved hjælp af tidstabeller beregne normaltiden for en arbejdsoperation. Fordelen skulle klart være den, at man undgår den subjektive arbejdstaktvurdering.

Den første rammeaftalte for metodeudvikling og akkordaflønning bliver indgået mellem Dansk Slagteriarbejder-forbund og Danske Andelsslagteriers Arbejdsgiverforening den (dato???) Slagteriernes Forskningsinstitut bliver primus motor ved igangsætningen af akkordsystemet. Der etableres en afdeling, som bemandes med produktionsingeniører og arbejdsstudieteknikere. Afdelingens leder ingeniør Børge Fleischer ansætter en stab af medarbejdere, og det aftales med Slagteriarbejderforbundet, at svineslagtning og bacontilskæring er de to store hovedopgaver. Slagterierne i Vejle, Kolding og Odense skal være de første. I Vejle ansættes produktionsingeniør Carl Dalsgaard Andersen, l Kolding produktionsingeniør Jens Kofod og i Odense produktionsingenlør Ole Ulsø. Da der naturligvis ikke findes erfaring l brug af MTM-systemet i slagteribranchen, indgås der aftale om konsulentbistand fra de svenske rationaliseringskonsulenter MEC (Method Engeneering Counsil) Firmaet er en gren af det amerikanske konsulentfirma H.P.Maynard.

MEC havde god erfaring i brug af MTM-systemet fra VOLVO og andre svenske firmaer, men ikke slagterier, og det hele endte med uro og strejker både i Vejle, Kolding og Odense. Det blev klart for arbejdsgiverforeningen, at man havde satset for meget på det hårfine MTM-system, der var alt for kompliceret at arbejde med. Det var ideen, at når data var indsamlet l Vejle, Kolding og Odense, så skulle de danne grundlag for standarddata for de øvrige slagterier, der så i løbet af fa år skulle have indført akkordsystemet på alle slagtekæder og bacontilskæringsafdelinger.

l (årstal??) indgås der en ny rammeaftale om metodeudvikling og akkord baseret på tidsstudier med arbejdstaktvurdering hvor niveauet 100 % defineres som den anstrengelse der udøves ved en ganghastighed på 5 km i timen. Der indgik i aftalen et afsnit om optagelse af film der viser ganghastigheder og faglige arbejdsoperationer i forskellige arbejdstakter. Forskningsinstituttets filmfotograf Bent Nielsen optog en række faglige film fra slagtekæder, bacontllskæringer, tarmrenserier og meget andet. Disse film opbevares på slagterimuseet, og danner i dag en meget fin dokumentation om tressernes arbejdsmetoder.

I begyndelsen af tresserne, var der så meget ro og kontrol over akkordsætningen, at flere og flere slagterier kom med, oftest startende med akkordsætning af svineslagtning og bacon-tilskæring.

Rammeaftalen indeholdt også aftale om uddannelse af arbejdsstudieteknikere og arbejdsstudie-

tillidsmænd, hvilket Slagteriernes Forskningsinstitut også tog sig af. Her var Børge Fleischer blevet afløst på posten som leder af industriteknisk sektion af Olfert Pedersen, der indså nødvendigheden af at oprette en uddannelsesafdeling for arbejdsstudier. Til denne opgave blev Fritz Feld ansat, og der kom nu virkelig gang i uddannelsen af teknikere og tillidsmænd, idet uddannelsesafdelingen en overgang talte 8 undervisere. Afdelingen etablerede også kursus for arbejdslederne, for hvem overgang fra timeløn til akkordbetaling, var en stor ændring.

I 1968 flyttes denne uddannelse til Slagteriskolen, hvor Produktionsteknisk afdeling oprettes. Denne

afdeling ledes i en årrække af Verner Llllebro Hansen.

PS

Ovenstående er skrevet frit fra hukommelsen. Undervejs har jeg haft tanker om at beskrive SF meget mere, men det kniber med kendsgerninger, her kommer en serie af stikord. Direktør Mogens Jul (der findes altid en bedre metode)

Fabriksplanlægning med Karl Teglmand (senere forstander på Slagteriskolen)

Økonomisk sektion med Jørgen Madsen og Allan Albrechsen

Søren Hartvig Nielsen senere direktør i arbejdsgiverforeningen

Bjarne Mortensen senere direktør i arbejdsgiverforeningen

Ole Jakobsson senere direktør for FSA

Slagteriarbejderforbundets arbejdsstudiekonsulent Alvin (Nielsen ??)

Og mange flere.