Slagtermuseet i Roskilde Slagterihistorie

I Danmark har der eksisteret i alt 98 slagterier.

Det fysiske arbejdsmiljø

At være slagteriarbejder har fra slagteriernes opståen omkring 1900 tallet været et hårdt slidsomt, koldt job. Trods det søgte mange landmænd og landbrugsmedhjælpere arbejde på slagteriet, hvor arbejdsforholdene var ordnede og friere end et job på landet under tyendeloven.

Jobbet på slagteriet betød fast arbejde, fast løn og fast arbejdstid. Slagteriarbejderen kunne forsørge en familie og mange slagteriarbejdere købte eller byggede senere selv hus, i de provinsbyer hvor slagterierne lå. 

Arbejdsforholdene blev gradvis bedre på slagteriet og i 1895 dannedes Dansk Slagteriarbejderforbund. Trods en vanskelig start lykkedes det  efterhånden at få de første overenskomster i stand med arbejdsgiverne. 

Det fysiske arbejdsmiljø var et problem man ikke beskæftigede med sig med indenfor slagterierne i "gamle dage". Først i 50'erne så man tiltag til at forbedre det fysiske arbejdsmiljøet på selve slagteprocessen, som jo var et karakteristisk "samlebånds" arbejde med høj grad af specialisering på enkelte arbejdsområder.

På de mindre slagterier, hvor man ikke slagtede hver dag var det dog muligt, at skifte mellem flere arbejdspladser i ugens løb. 

Men det var under alle omstændigheder tungt arbejde uden tekniske hjælpemidler, som havde det formål at gøre arbejdet lettere for slagteriarbejderne.

Som en slagteridirektør bemærkede omkring 1950, hvor der var forslag om at bruge rullebaner til håndtering af såkaldte "baller". der indeholdt 4 halve baconsider under transport til England: "Slagteriarbejderne får deres løn for at bestille noget" - vægten var over 100 kg.

Vi viser i det følgende 2 film på YOUTUBE der viser nogle af ændringerne af arbejdsforholdene:

1. Denne film viser arbejdsmiljøet på Sæby slagteri i en del af slagteprocessen.

Scenen viser den arbejder der gøre hovederne rene i slagteprocessen. I 1936 må han stå bøjet hele dagen. I 1955 har man trods alt fundet  en forbedring, idet han ved staten af dagens arbejde åbner en lem i gulvet så han kan stå i en bedre arbejdsstilling. Og endelig i 1982 er det en hel anden arbejdsplads.. 

I filmen fra 1982 er alt ændret, så den enkelte arbejdsplads er i højde med arbejdsopgaven. Det startede med etablering af Slagterierne Forskningsinstitut og betød forbedringer i arbejdsopgaverne på slagtekæden, som til gengæld blev forringet, idet arbejdet blev mere ensidigt og slagtningen fandt sted alle dage, og samtidig med indførsel af akkorder blev arbejdsopgaverne mere specialiseret.

Se filmen Tryk her    (Når filmen er slut tryk på pil i venstre hjørne)

 2. Denne film viser 2  arbejdsoperationer: midtflækning og Danish brændning og viser de første automations tiltag

 Dette er løsninger som kun blev brugt få år, fordi man fandt endnu bedre løsninger Man kunne tænke: Hvorfor fandt i ikke den optimale løsning med det samme? Det var en arbejdsmetode hvor man byggede videre på indhøstede erfaringer.

Se filmen: Tryk her

Ovenstående film er baseret på ældre film fra Sæby Slagteri og film fra SR TV fra 1982 med indtale af Carl Just Nielsen og redigering ved Mogens Christensen samt Slagteriernes Forskningsinstituts Årsfilm.

På SÆBY*s webside kan filmene ses i deres helhed. Tryk her

Konserves fabrikken DAK - video fra 1944

Arbejdsforholdene i Konservesindustrien var ikke styret af en proces som slagterkæden på slagterierne - 

Det gjaldt om ikke at få fingrene i klemme, når dåselågene sættes på . Få et lille indtryk (1½ minut) af arbejdet på konservesfabrikken DAK i Roskilde i 1944  - Tryk her

Læse mere om DAK  og se filmen fra 1944 i sin helhed Tryk  her

(Når filmene er slut tryk på pil i venstre hjørne)

I 1954 startede en udvikling

I 1954 startede Slagteriernes Forskningsinstitut og dermed en lang udvikling med forbedring af arbejdsprocesserne processerne på slagterierne. Der var flere opgaver, der skulle løses samtidig.

1. at rationalisere arbejdet og minimere omkostningerne
2. at forbedre arbejdsmiljøet for at skabe konkurrencedygtighed på arbejdsmarkedet, hvor slagterierne havde vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft. Akkordbetaling  blev løsningen for at forbedre lønningerne.
3. og endelig at lette arbejdet for slagteriarbejderne og undgå nedslidning.

Forbedringer kom langsomt over 40 år og endte med det næsten automatiske slagtekæde, hvor der ikke mere var behov for manuelt arbejde og hvor der stadig arbejdes med automatisering af andre processer ved udskæringer og udbening.

Det videre forløb

Vi har valgt nogle få ting der illustrerer lidt af forholdene. Med etablering af Slagteriernes Forskningsinstitut tog udviklingen fart. År for år blev maskiner og metoder forbedret, og i 2012 er arbejdet på slagtekæden stort set overtaget af robotter.

 Akkorder

Udviklingen på arbejdsmarkedet med stigende pres fra slagteriarbejderne for at få bedre lønninger banede vejen for indførsel af akkorder.  Dette er beskrevet af Ole Junge Jacobsen fra Slagteriskolen i Roskilde, hvor han stadig i 2012 underviser kommende arbejdsstudieteknikere.

Vælg: Indførsel af akkorder  ved ingeniør Ole Junge Jakobsen

Nedslidning af medarbejdere

BST oprettet 1977

1977 oprettede det offentlige  Bedriftssundhedscentre . Der blev oprettet et specielt center for kødbranchen, som havde stor betydning for forbedring af arbejdsforholdene på slagterierne. Det officielle formål:

"Formålet med en bedriftssundhedstjeneste er at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige, samt at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk."

Uddannelsen:

I årene efter 1960 faldt uddannelsen af lærlinge på slagterierne og samtidig steg behovet for arbejdskraft på grund af den stigende slagtning og stigende forædling af slagteriernes produkter. Dette medførte etablering af uddannelser for ikke faglærte (specialarbejderuddannelser) og Slagteriskolen uddannede mange medarbejdere på korte kurser, hvor man lærte 3-4 operationer indenfor opskæring og udskæringer til oversøiske markeder - specielt Japan.

Det betød at de nye medarbejdere blev specialister indenfor få operationer og det igen betød, at arbejdsopgaverne blev meget rutineprægede og ensidige. Kun ved at specialisere sig kunne medarbejderne opnå en høj akkord indtjening.

Som et led i undervisningen blev emnet ergonomi en del af undervisningen. I de praktiske undervisning indførtes kompenserende øvelser til at modvirke de ensidige arbejdsopgaver,

I 2012

Der arbejdes til stadighed med forbedring af miljøet på slagterierne. Virksomhederne er meget opmærksom på medarbejdernes trivsel bl. a. ved at skabe gode samarbejdsforhold.   

Se evt. artiklen fra websiden om Slagteriarbejderforbundet: " Slagteriarbejdere."  Tryk her