Danmark var der 4000 slagterbutikker.

Nu er der 400

'

Slagtermuseet i Roskilde Slagterihistorie

Winston Churchill har sagt: "Uden kendskab til fortiden kan man ikke forstå nutiden og uden at forstå nutiden kan man ikke forme fremtiden”          Bliv klogere- tryk her

I Danmark har der eksisteret i alt 98 slagterier.

I dag er der 4 slagteriselskaber

Startside Slagterihistorie 98 slagterier Slagterbutikken Andre virksomheder Arbejdsmiljø Garverifaget Museumsforeningen
 
  1. Foreningens historie
  2. Udrag af artikel om Give slagteri's kontor
  3. Nedlæggelse af foreningen FDAK

    Denne side viser 3 emner:

 

FDAK ”Foreningen af Kontorpersonale ved Slagterierne”

  FDAK stiftedes i 1911

Selvom der på et tidspunkt i 30'erne blev arbejdet for at FDAK skulle være en fagforening blev det ikke tilfældet. I stedet blev det et samlingspunkt for kontorpersonale fra bogholder (kontorchef) til lærling fra de ca. 100 andels- og privatslagterier samt de tilknyttede virksomheder.

Indtil fusionsbølgen i 60'erne, der resulterede i, at der i dag kun er 2 slagterier, var der en livlig kommunikation mellem slagterierne som handlede indbyrdes, og hvor det var almindeligt, at man supplerede sin uddannelse ved, at skifte fra slagteri til slagteri for at forbedre sine kvalifikationer.

Een gang om året mødtes man til FDAK¨s årsmøde for at hygge sig med kolleger fra andre slagterier lørdag aften og om søndagen besøge det lokale slagteri, som var vært ved en frokost kl. 12. Humøret var højt og da bilerne efterhånden blev hvermandseje og man fik fri lørdag blev hele arrangementet gennemført lørdag. Deltagerantallet vekslede. men som regel kom 400-500 medlemmer til årsmødet. Selvom meget er ændret afholdes årsmøderne stadig

I 30érne opstod en strid mellem HK og FDAK bl. a. fordi slagterierne på grund af de dårlige tider ville nedsætte lønningerne med 10 %. Hk vandt og i mange år blev FDAK betegnet som en ”gul” fagforening, fordi de følte den var for arbejdsgivervenlig. 

Vi har scannet dette jubilæumsskrift  med 62 sider ind

.Læs her

Det er en PDF fil og download evt. www.adobe

I 20'erne lykkedes det  FDAK at skabe virkelig gode resultater ved  forhandlinger med Slagteriernes Fællesbestyrelse som:

  • Enighed om en hensigtserklæring der anbefaler at alle kontoransatte skulle optages i  Andelspensionsforeningen 

  • . FDAK var en af stifterne af AP.

  • Tilladelse til udsendelse af stillingscirkulære til de ansatte og slagterierne ved ledighed.

  • Udarbejdelse af lønoversigter for alle slagterier for de enkelte medarbejdere til sammenligning.

  • Foreningen gav støtte til unge slagterifolk — især til studieophold i England.

Som det fremgår af nedenstående klip fra lønoversigt for 1923 var det ikke de store lønninger man gav på slagterierne, men her fik man jo mulighed for at gå til direktøren og vise, at man eventuelt fik mindre i løn end kollegerne på slagterierne. For en ordens skyld kan det oplyses, at det drejer sig om årslønnen i 1923.

At det var muligt for slagterierne at godkende indsamling af disse oplysninger viser det specielle forhold mellem slagterier og deres loyale medarbejdere. I 30’erne besluttede slagterierne som sagt på grund af de lave svinepriser at nedsætte lønningerne, hvilket gav grobund for HK 

I 1920 blev mange kontorfunktionærer optaget i pensionskassen AP. Mange af dem gik på pension  i 50’erne og 60’erne. Desværre betød  inflationen, at disse pensioner slet ikke kunne følge med  lønudviklingen.

I 2011 besluttede bestyrelsen at nedlægge foreningen. Efterhånden var der kun få slagterier tilbage, og de ansatte følte ikke, at var et behov som ikke kunne klare indenfor slagteriselskaberne.

 

 

 

Uddrag af artikel om Give Slagteri  (om jobbet som kontorlærling)

Denne beretning om Aktieselskabet Give og Omegns Svineslagteri er udarbejdet af Knud Schriver, Kolleruplund 42, Vallensbæk Strand i august 1962. Knud Schriver var kontorlærling på Slagteriet i Give i årene 1943  - 1947, Knud Schriver var frem til sin pensionering ansat hos Nestlé Danmark A/S-

 

Slagteriet i Give 1943-1947 

Den første dag på slagteriet blev jeg sendt ned i Tuborgdepotet efter Øl (indehaveren Emil Madsen var også vejer på slagteriet), og det var ikke for at fejre min ankomst. Nej, det var for at fejre, at regnskabet for april var blevet færdigt, at det som man sagde "stemte ved første Øjekast". Det var noget af en præstation, thi slagteriets regnskab var det såkaldt italienske, hvor man førte salg til hjemmemarkedet og til eksport samt indkøb, debitorer og kreditorer o.s.v. i forskellige journaler, som så ved månedens slutning overførtes til en hovedbog, hvor summen af debetposter skulle være lig med summen af kreditposter. Det var slet ikke så ligetil, thi alle sammentællinger skulle foregå i hovedet, og der var masser af muligheder for at skrive et forkert tal.

Jeg tror, det var i efteråret 1944, at vi gik over til RUF bogholderi, som betød, at vi fik en elektrisk sammentællingsmaskine. Det var virkelig et fremskridt, som betød at vi hver dag efter at have ført kontokortene kunne afstemme den underliggende journal og således være sikker på, at alt stemte, når månedsregnskabet skulle udarbejdes.

Fra Sæby 1932

Da jeg begyndte, bestod det tekniske udstyr på kontoret af 2 skrivemaskiner, en gammel SMITH PREMIER fra slagteriets start og en ny OLYMPIA fra 1939, en hånddrevet BRUNSVIGA kalkulationsmaskine samt byens eneste frankeringsmaskine, hånddrevet, FRANCOTYPE, så det var godt at kunne bruge hovedet til sammentælling og kalkulationer.

Det var først i 1945, at der kom en ny lærling på kontoret, så jeg var "underlærling" i 2 ar med de opgaver, som hørte med hertil, d.v.2. alle de udadvendte som at besørge post og fragtbreve på stationen, at gå i banken, at betale sygekassekontingent for lærlingene i slagteriet samt alle andre ærinder, der skulle foretages i byen. Det var rart at komme lidt væk fra kontoret, og i banken var der lejlighed til at læse "Børsen", medens ekspeditionen foregik. "Jyllandsposten" holdt vi på slagteriet, og det var muligt med lidt forsigtighed, så den ikke så brugt ud, at kaste et enkelt blik i den, inden direktøren kom.

I begyndelsen havde vi middagspause fra kl. 12 til kl. 13,30, og om lørdagen sluttede vi kl. 12, det var en gammel tradition indenfor slagteriverdenen, og det var den eneste virksomhed i byen, som havde en sådan weekend-ordning. Det var en ekstra fornøjelse at holde fri, når andre arbejdede. Først et par år senere blev weekend indført generelt, så at forretningerne lukkede tidligt om lørdagen.

I 1944 eller 1945 blev vor arbejdstid lagt om med lukning om eftermiddagen 1 time tidligere, hvilket betød at middagspausen blev afkortet til l time. Formålet var at spare lys ved den tidligere lukning, og det var da helt fint. Men for mit vedkommende som yngstelærling betød det i virkeligheden 1 times længere arbejdstid, thi jeg skulle naturligvis først og fremmest følge den normale kontortid, men også direktørens arbejdstid, som uforandret var fra 9 til 12 og fra 14 til 18, og jeg skulle som en selvfølge være der, indtil han var færdig med at skrive breve, og det gjorde han bedst (og han var fremragende til det rettelser blev absolut ikke tolereret) herimod kl. 18, og først derefter kunne jeg gå medbringende brevene til postkassen p& stationen.

Desværre betød disse aktiviteter, at jeg havde uhyre vanskeligt ved at komme i rette tid til undervisningen i handelsskolen, som begyndte kl. 18,15. Selv om afstandene ikke er store fra slagteri til station og hjem for at få en bid brød og så op på skolen, så er et kvarter heller ikke lang tid. Direktør Hansen vidste godt, hvordan det hang sammen, men det tog han ganske roligt, for han mente ikke, at slagteriets lærlinge havde noget ud af at gå på handelsskole, idet vi lærte alt, hvad vi havde brug for på kontoret.

Og deri havde han ikke ganske uret, for undervisningen havde i virkeligheden sigte på elever, som var gået ud af skolen i 7.klasse og på elever, som ikke i det daglige havde lejlighed til at beskæftige sig med regnskabsvæsen. For disse varede skolen for resten 3 år, medens vi med præliminæreksamen kunne nøjes med 2 år. Resultatet var en handelsmedhjælpereksamen uden fremmede sprog, det laveste trin på den teoretiske handelsundervisning.

I løbet af læretiden lærte jeg alt grundlæggende kontorarbejde, ordremodtagelse, fakturering, afregning til leverandører, ekspedition (det var et koldt vinterhalvår, jeg tilbragte der, oplært af Egon Holm, som senere købte slagter Bachs forretning i Jernbanegade), kassevirksomhed og ikke mindst bogholderi under ledelse af bogholder Krogh. Der blev lavet fuldstændigt regnskab hver måned bade for slagteriet og for kødbenmelsfabrikken, eller rettere sagt hver 4. eller hver 5.uge, thi det var sådan, at vi altid afsluttede en lørdag, også årsregnskabet som således kunne slutte den 29/12 eller fx den 3/1.

Læs hele artiklen om Give Slagteri her). Tryk her


Nedlæggelse af foreningen FDAK

På generalforsamlingen den 18. september 2010, hvor kun bestyrelsen var mødt op, blev det vedtaget at nedlægge foreningen. Der er ikke længere behov for de forskellige aktiviteter som gennem tiden har båret foreningen og hjulpet mange medlemmer til nye jobs, uddannelse og ikke mindst at opnå netværk i branchen. Med den tiltagende fusionering faldt behovet for at danne og vedligeholde netværk på denne måde. Tilsvarende medvirkede den øgede kontakt via elektroniske medier at de fleste fik dækket deres behov for udveksling med hinanden inden for arbejdstiden. Medlemsantallet har derfor været hurtigt faldende gennem de seneste år. Foreningen nåede at blive 99 år gammel.  

Foreningens vedtægter indeholdt en frase om evt. opløsning:

Efter en sådan dobbelt vedtagelse udloddes foreningens formue til velgørende formål efter bestyrelsens valg.

Med baggrund i denne målsætning enedes bestyrelsen om at tildele hhv. ’Slagterimuseet’ og ’Andelsfonden’ et beløb, der ville udligne foreningens formue.

De to tildelinger blev begrundet i at:

Slagterimuseet gør et stort arbejde for at sikre den andelsmæssige historie der har været grundlaget for en stor del af det danske landbrugs udvikling. Bestyrelsen vil, med denne tildeling sikre, at der er fortsat støtte til oprettelse og drift af den historiske hjemmeside (www.slagterihistorie.dk).

Besøg siden for yderligere information.

Og

Landbrugsfonden dækker med sit arbejde iblandt unge i landbruget muligheden for at støtte de fremtidige ressourcer i landbruget og tilknyttede virksomheder. Især faldt vores interesse på de såkaldte ’Madskoler’, der, med sine aktiviteter omkring motion og kost for børn og unge, forener både kommende kunder og måske endda medarbejdere i den branche, som foreningen stod for. Derfor vil vi gerne om beløbet kan dedikeres til dette område på en eller anden måde. Vi vil lade det være op til fonden at bestemme udlodninger efter deres bedste skøn.

 Yderligere information på: (www.lf.dk/Om_os/Fonde/Andelsfonden.aspx).

 

På FDAK’s vegne

Kurt Nielsen

Bestyrelsesformand

 

Tybjergvej 42

8382 Hinnerup

 

  Opløsning af foreningen FDAK (Foreningen af danske andels- og privatslagteriers kontorpersonale). 

På generalforsamlingen den 18. september 2010, hvor kun bestyrelsen var mødt op, blev det vedtaget at nedlægge foreningen. Der er ikke længere behov for de forskellige aktiviteter som gennem tiden har båret foreningen og hjulpet mange medlemmer til nye jobs, uddannelse og ikke mindst at opnå netværk i branchen. Med den tiltagende fusionering faldt behovet for at danne og vedligeholde netværk på denne måde. Tilsvarende medvirkede den øgede kontakt via elektroniske medier at de fleste fik dækket deres behov for udveksling med hinanden inden for arbejdstiden. Medlemsantallet har derfor været hurtigt faldende gennem de seneste år. Foreningen nåede at blive 99 år gammel.  

Foreningens vedtægter indeholdt en frase om evt. opløsning:

Efter en sådan dobbelt vedtagelse udloddes foreningens formue til velgørende formål efter bestyrelsens valg.

Med baggrund i denne målsætning enedes bestyrelsen om at tildele hhv. ’Slagterimuseet’ og ’Andelsfonden’ et beløb, der ville udligne foreningens formue.

De to tildelinger blev begrundet i at:

Slagterimuseet gør et stort arbejde for at sikre den andelsmæssige historie der har været grundlaget for en stor del af det danske landbrugs udvikling. Bestyrelsen vil, med denne tildeling sikre, at der er fortsat støtte til oprettelse og drift af den historiske hjemmeside (www.slagterihistorie.dk).

Besøg siden for yderligere information.

Og

Landbrugsfonden dækker med sit arbejde iblandt unge i landbruget muligheden for at støtte de fremtidige ressourcer i landbruget og tilknyttede virksomheder. Især faldt vores interesse på de såkaldte ’Madskoler’, der, med sine aktiviteter omkring motion og kost for børn og unge, forener både kommende kunder og måske endda medarbejdere i den branche, som foreningen stod for. Derfor vil vi gerne om beløbet kan dedikeres til dette område på en eller anden måde. Vi vil lade det være op til fonden at bestemme udlodninger efter deres bedste skøn.

 Yderligere information på: (www.lf.dk/Om_os/Fonde/Andelsfonden.aspx).

 

På FDAK’s vegne

Kurt Nielsen

Bestyrelsesformand

 

Tybjergvej 42

8382 Hinnerup

 

 

Se artikel om Arbejdsmiljø på slagterierne i "gamle dage" 

Tryk her

Slagtermuseet i Roskilde:

 Formand: K. Teglmand,     Bakkedraget 60,    4000 Roskilde -

 E-mail:[email protected]           telefon 46321332

Tekst og design: Mogens Christensen -   [email protected]        Opdateret: 12-09-2013