Danmark var der 4000 slagterbutikker.

Nu er der 400

'

Slagtermuseet i Roskilde

Slagterihistorie

Winston Churchill har sagt: "Uden kendskab til fortiden kan man ikke forstå nutiden og uden at forstå nutiden kan man ikke forme fremtiden”.

I Danmark har der eksisteret i alt 98 slagterier.

I dag er der 4 slagteriselskaber

Startside Slagterihistorie 98 slagterier Andre virksomheder Arbejdsmiljø Museumsbutik

Garverifaget

      

Kødfoderfabriken "Sjælland" Ortved  "KAMBAS"

 Nedenstående oplysninger om Kambas er kun ajourførte indtil 1960.

Vi arbejder på at finde flere oplysninger og hører gerne hvis man kan hjælpe os.

Dette billede stammer fra 1960

Nedenstående oplysninger stammer fra bogen   Andelsslagterierne gennem 75 år

Fabriken er i dag en afdeling af  af DAKA proteins: www.dakaproteins.dk

Virksomheden startede i 1935

                

                     Se andre kødfoderfabriker    Tryk her

                         Siden 1887 har der været i alt 98 slagterier i Danmark      Tryk her

Ved et møde afholdt i 1934 inden for de sjællandske andelsslagterier blev tanken om at oprette en fællesfabrik til behandling af destruktionsmassen første gang fremsat. Efter afholdelse af mange møder og nærmere undersøgelser af spørgsmålet, kunne man den 6. november 1935 afholde den stiftende generalforsamling.

 

 Som medlemmer indtrådte de 13 andelsslagterier på Sjælland, og det var formålet foruden at behandle konfiskater fra slagterierne tillige at modtage selvdøde dyr fra området. Til formand valgtes gdr. J. P. Jacobsen, Ørsted.

 

Efter at fabrikken var opført på en centralt beliggende grund i Ortved ved Ringsted, gik virksomheden i gang i december 1936 med direktør Sv. E. Christensen som daglig leder.

 

Foruden råvarerne fra slagterier lykkedes det hurtigt at få hovedparten af de selvdøde dyr tilført fabrikken. Dette skete i kraft af de gode afregninger, som denne med sit moderne anlæg kunne præstere. Virksomheden var anlagt til at kunne behandle ca. 1o.ooo tons råvarer om året, og det lykkedes at opretholde denne mængde også gennem krigsårene. Medvirkende dertil var, at Ortved gennemførte opkøb af ben og affaldsvarer fra konservesfabrikker, offentlige slagtehuse, butikker etc.

 

Efter at krigen var ophørt, og den dyriske produktion igen steg, forøgedes tilførslerne i takt dermed, og det blev derfor nødvendigt gentagne gange at foretage omfattende udvidelser.

 

Allerede ved starten havde man drøftet også at overtage produktionen af blod fra slagterierne til forarbejdning. Dette spørgsmål blev dog først løst i 1939, hvor man i lokaler, der var afsat dertil ved fabrikkens opførelse, indrettede et blodalbuminanlæg.

 

Ved anlægget af virksomheden gik man ind for tørsmeltningssystemet. Man opnåede derved et væsentligt større udbytte af såvel protein som fedt end ved de tidligere anvendte vådsmeltere.

 

Den store prisforskel på kød‑ og benmel og teknisk fedt, der var rådende under krigen og i de første år derefter, førte til, at man i 1945 tog spørgsmålet op om indretning af et benzinekstraktionsanlæg. Et sådant anlæg blev købt i Schweiz og installeret i en særlig bygning beliggende i betryggende afstand fra det øvrige bygningskompleks, af hensyn til eventuel brandfare.

 

I de følgende år foretoges mange omfattende ombygninger og udvidelser. Kraftstationen blev flere gange forøget med større kedler, og senere blev der installeret en dampturbine, så fabrikken blev i stand til at fremstille sit eget forbrug af elektricitet til en meget lav pris.

 

Som statistikken viser, steg tilførslerne stadig, og det medførte udvidelser i smelteriet, så der efterhånden blev installeret 10 smeltekedler mod de oprindelige 4, som fabrikken startede med.

 

Afløbsvandet havde flere gange voldt vanskeligheder. Det biologiske rensningsanlæg, som indrettedes ved starten, viste sig at være utilstrækkeligt, og der måtte derfor foretages flere udvidelser af dette, før det opfyldte de krav, som blev stillet af myndighederne.

 

Kort tid efter oprettelsen påbegyndtes en fremstilling af foderblandinger, og der solgtes betydelige mængder, navnlig af hønsefoder. Krigen satte en stopper for denne produktion, men da forholdene atter blev normale, genoptoges den og udvidedes med flere forskellige foderblandinger. Da teknisk fedt efter krigen ikke mere var en mangelvare, genoptog fabrikken som en af de første eksporten af denne vare, og for at produktet kunne fremtræde i en så pæn og tiltalende form som muligt, blev der indrettet en særlig afdeling til behandling af emballagen. Senere er man i stigende grad gået over til at forsende det tekniske fedt i tankvogne og tankskibe.

 

For at gøre afhentningen af selvdøde dyr så effektiv som muligt installeredes i 195o et radioanlæg, så fabrikken stadig kan stå i forbindelse med samlervognene og dirigere dem til de ejendomme, hvor der kommer tilmeldelser fra.

 

Med Landbohøjskolen blev der ved fabrikkens oprettelse truffet en overenskomst, så der på fabrikken indrettedes en dyrlægeafdeling med sektionsrum og laboratorierum, og de veterinærstuderende modtager en del af deres uddannelse på virksomheden, undervist af dennes overdyrlæge.

 

Gennem årene er medlemskredsen flere gange blevet udvidet. Først optog man D. A. K., Roskilde som medlem, og i 1959 tilsluttede de tre andelsslagterier på Lolland‑Falster sig "Ortved"

 

I 1954 overtog Ortved« desuden den af Københavns kommune hidtil drevne kødfoderfabrik i Vasbygade, København. Fabrikken blev nedlagt, og råvarerne, der hidtil var ført til denne og navnlig kom fra Københavns Kødby og de offentlige slagtehuse samt Landbohøjskolen, blev fremtidig ført til Ortved. I 1959 optog fabrikken en import af brændselsolie, og over et tankanlæg, som blev opført i Køge, fordeles olien til fabrikken og medlemmerne og til enkelte andre virksomheder.

 

Kødfoderfabrikken ”Sjælland” har stadig fulgt udviklingen op, og med den modernisering og automatisering af anlægget, som for tiden gennemføres, vil den også i fremtiden komme til at stå som et mønster inden for denne gruppe af virksomheder.

 Omsætningen har i 1961 været på 18,7 mill. kr. Inden for ledelsen er der gennem årene sket følgende ændringer. I P. Jacobsen, Ørsted, trak sig tilbage som formand i 1937 og blev efterfulgt af bestyrelsens næstformand, gdr. Johan Andersen, Karlebo. Han beklædte posten til 195o, da han afløstes af den nuværende formand, gdr. Niels Hansen, Fuldby.

 

 

 Virksomhedens ledelse   1935   
Formænd: Fra: Til:
 I P. Jacobsen, Ørsted                   1937
gdr. Johan Andersen, Karlebo   1950
gdr. Niels Hansen, Fuldby.    
Direktører Fra: Til:

direktør Sv. E. Christensen.

 1935  
 Jubilæumsskrifter:  Kambas gennem 25år.

I 2008 en del af DAKA

   

 

Slagtermuseet i Roskilde: Formand: K. Teglmand,     Bakkedraget 60,    4000 Roskilde -         E-mail:[email protected]           telefon 46321332

Tekst og design: Mogens Christensen - webmaster - [email protected]         Opdateret: 26-10-2012