Fusionen: FSA/Steff Houlberg

 FSA belv oprettet 1. januar 1968                  

                     

 
   

 

Formænd: Fra: Til:
 Gårdejer Otto Lavaetz 1968          1977
 forstander Jens Børsting, Lundby Landbrugsskole  1977   1980
 gårdejer Svend Madsen. Kyndeløse 1980         1989
 gårdejer Bent Maribo, Lynge 1989       2001
Direktører Fra: Til:
Thomas Kræmmer 1968 1982
Henrik Bo Andersen 1982       1983
Ole Jakobsson   1983  
Gert Kjeldsen      2001 
Økonomidirektør Ib Nørgaard-            underdirektør 1993 ?           ?  
Eksportdirektør Bjarne Frederiksem   underdirektør 1993 ? ?
Salgsdirektør Bjarne Møller                underdirektør 1993 ? ?
Produktionsdirektør Frode Lauersen   underdirektør 1993 ? ?
 Fusion 2001 Danish Crown    
Slagterimuseet råder over jubilæumsskrift 25 år    

 

Bestyrelsesmedlemmer 1968 - 1993

 Navn

Valgt   Afgået   Navn Valgt   Afgået
Otto Lawaetz . 1968   1977   Svend Madsen 1978   1989
Thyge Nielsen 1968   1973   Hans Lorenzen 1980
Pilegaard Larsen 1968   1980    Viggo Jensen 1980   1990
Aksel Knudsen 1968   1973   Hans Krogsgaard 1981   1984
Verner Andersen 1968   1970   Bent Maribo 1982
Jørgen Pedersen 1968   1970   Poul Jørgensen 1983   1988
Knud Jensen 1968   1973   Jørn Seidenfaden 1984   1988
H. K, Nielsen 1968   1978   Erik Christensen 1985   1991
Peter Jørgensen 1969   1970   Erik Skovgaard Kristensen 1987
Sigvard Wamsler 1970   1978   Ove Bech Jensen 1987
J. Børsting 1970   1983   Ole Andersen 1987   1989
H. Chr. Høeg Andersen  1970   1974   Ole Bischoff 1987
Ole Knudsen 1970   1987    Niels Kofoed 1987
Dan Seidenfaden  1970   1977   Vagn Sørensen 1987   1988
Johs. Feldthusen 1970   1980   Erik Ellegaard 1987
Oscar Hansen  1973   1981   Erik B. Larsen 1987
Hans Simonsen 1973   1985   Johan Clausen 1988   1990
Thorkild Hansen 1973   1987   Jens Lundgaard Nielsen 1989
Poul Jensen 1974   1987   Niels Gregers Olsen 1989
Helmer Jensen 1977   1987   Vagn Jensen 1990
Jørgen Due 1977   1987   Jens Erik Boesen 1990
Aksel Nilausen 1978   1982    Skjold Wissing 1991

Fra Jubilæumsskrift  udgivet i anledning af Steff-Houlber Slagteriernes 25 år jubilæum - februar 1983

Fusionsforhandlingerne startede den 22, januar 1965. Forløbet af disse forhandlinger er beskrevet under menupunktet: "Strukturrationalisering".

1968

Med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 1968 blev Forenede Sjællandske Andelsslagterier (FSA) stiftet på et repræsentantskabsmøde, der afholdtes den 1. marts 1968 på Hotel Casino i Ringsted.

Den største danske slagterifusion var nu en realitet.

De fusionerede selskabers bestyrelser udgjorde i starten repræsentantskabet og selskabernes formænd den første FSA-bestyrelse. De hidtidige næstformænd var stedfortrædere.

Efter fusionen var besluttet, og de rent formelle ting var på plads, var det nu op til ledelsen at få de praktiske ting på plads. Hverken i det forberedende eller i det fremadvendte arbejde var der nogen at sammenligne med, idet dette jo var den første store slagterifusion i Danmark.

FSA fik hjemsted i Ringsted, og der blev indrettet hovedkontor på 1. sal i slagteriets kontorbygning i den tidligere direktørbolig.

Allerede 1. maj 1968 blev slagteriet i Skelskør lukket og sat til salg

I 1968 købtes  Koopmann slagterier i Næstved

1969

5. januar 1969 kom Andelsslagteriet i Masnedsund med i fusionen, selv om organisationen måske ikke var helt på plads.

I 1969 købtes Haslev Andelsslagteri, der således ikke fusionerede, men i handelsaftalen indgik, at andelshaverne skulle indmelde sig i FSA. Der blev oprettet et nyt A/S, FSA-Krøyer i et samarbejde med fabrikant Karl Krøyer. Selsabets formål havde som formål forskning, udvikling og markedsføring af varer med overvægt af flerumættede fedtsyrer.

Det lykkede ikke firmaet at leve på til dette formål . Man var 20 år for tidlig med denne idé og selskabet blev ophævet i løbet af få år

1970

I januar købtes aktiekapitalen i det veldrevne kødbyfirma August Olsen & Søn i København, som især var kednt for Dankoff-pølser.

Fra 1. januar blev Nakskov Andelsslagteri op taget i FSA og virksomheden blev solgt.

Den 24. maj købtes slagteriet i Nybøbing Falster der i 1969 havde overtaget og frasolgt andelsslagteriet i Maribo. I forbindelse med dette køb trådte slagteriet i Nykøbing Falster i frivillig likvidation på grund af anspændt økonomi.

1971

I 1970 købte FSA en grund udenfor Ringsted på 140 tønder land (Stakhavegården) med henblik på bygning af et storslagteri.

Haslev bliver leverpostejfabrik

1972

Slagtningen i Masnedsubd ophører den 15. januar.

1973

Den 30. april blev det første spadestik taget til det nye storslagteri på Bragesvej i Ringsted.

Den 1. august overtog FSA STEFF-HOULBERG I/S i København. STEFF-HOULBERG I/S omfattede 2 selskaber nemlig Houlberg A/S og A/S J. Stefffesens Pølse- og Konservesfabrik

Hillerød slagteri lukkes og sælges til Super-Slagteren (Fællesselskab for private supermarkeder)

Kalundborg slagteri blev solgt til Dansk Fryseøkonomi

1974

Produktionen på Steff-Houlberg i København indstilles og produktionen overflyttes til andre slagterier

Den 16. november rejsegilde på storslagteriet

1975

5. maj starter produktionen på storslagteriet (ikke slagtning)

1976

Indvielse af storslagteriet på 42.000 m2 pris 219 mill. kroner

Slagterierne i Sorø, Roskilde indrettes til skoleslagteri), Køge og Ringsted nedlægges

1977

Formanden Otto Lavaetz trækker sig tilbage og afløses af Jens Børsting.

1978

Samarbejde om Langtids Holdbart kød (LH) indledes med NV, Holbæk

1979

Med virkning fra 15. januar samlede FSA sine direkte eksport-aktiviteter i selskabet: 'STEFF-HOULBERG I/S

Ferskvareterminaler

FDB havde allerede indrettet en ‑ terminaler for tørvarer og påbegyyndtt opførelsen af en ferskvareterminal i Odense for distribution af margarine, frugt, grønt, frostog mælk Med hensyn til mælk havde FDB allerede i 1977 indgået en landsdækkende aftale med Mejeriselskabet Danmark(MD) om distribun af mælk til samtlige brugsforeninger.

Det var FDB's opfattelse, at derud ‑ andet burde opføres et antal ferskvareterminaler for på denne at minimere distributionsomkostningerne, men da udgiften i forbindelse hermed syntes for stor selv

 For FDB, mente FDB, at det ville være muligt at nedbringe disse distributionsomkostninger, hvis forsyningen til hele detailhandelen kunne blive  samlet. FDB var, hvis et samarbejde  kunne etableres, villig til at lade terminalerne stå for både salg og distribution.

I begyndelsen af 1979 henvendte FDB sig til MD om eneforhandling vedrørende drift af ferskvareterminaler, og da FSA var en af FDB's største leverandører, var det meget naturligt, at FSA også blev inddraget i disse forhandlinger.

I august forelå et udkast til en rammeaftale. De tre parter indgik herefter en overenskomst med det formål at oprette HJEMMEMARKEDSSELSKABET DANMARK (HD). I den forbindelse skulle FSA have eneret på at forsyne og levere FDB med kød, idet dog FDB (fabrikken i Viby) og FSA skulle dele sortiment af pålægsvarer efter en særlig specifikation. FDB skulle ikke stå som med stifter for ikke at tirre den øvrige danske handelsverden.

FSA blev efterhånden klar over, at man ikke kunne magte denne store leverance‑opgave alene, og formanden for Samvirksomheden gårdejer Esp Sørensen kontaktedes, og Fællesbestyrelsen var enige i, at flere slagterier burde inddrages.

Sagen blev forelagt på et ekstraordinært delegeretmøde i Samvirksomheden den 6. september, hvor samtidig økonomisk udligning m.m, blev debatteret. Resultatet blev en udsættelse til et nyt delegeretmøde den 12. oktober.

I mellemtiden var nedsat 2 udvalg: Et om hjemmemarkedsterminaler og et om økonomisk udligning slagterierne imellem.

På delegeretmødet den 12. oktober blev forslaget om terminalselskab vedtaget, ligesom et forslag om en 50% udbyttedeling på restbetalingen blev vedtaget med meget stor majoritet. Vedtagelsen blev dog aldrig effektiviseret.

Rent praktisk skete der nemlig det, at FSA og MD den 3. december stiftede HD efter aftale med Danske Slagterier ved dets formand Esp Sørensen, idet FSA i princippet herefter skulle repræsentere de øvrige danske slagterier,

Dette er nøjagtig afskrift fra jubilæumsskriftet. Baggrunden for Ferskvare Terminalerne var bl. a., at slagterierne kun kunne konkurrere på hjemmemarkedet: Eksporten foregik for den største dels vedkommende gennem ESS FOOD. På hjemmemarkedet var der en hård konkurrence hvilket bl. a. udmøntede sig i, at alle slagterierne havde salgsvogne, der besøgte slagterforretninger - En slagtermester kunne en dag uden for sin butik se 5-6 slagsvogne fra de forskellige slagterier, hvilket han tog et billede af.

 1980

I forbindelse med konstitueringen af bestyrelsen efter det ordinære repræsentantskabsmøde den 29. februar fratrådte forstander Jens Børsting som formand, og gårdejer Svend Madsen, Kyndeløse, blev ny formand.

Den 23. maj vedtog repræsentantskabet et forslag til en samarbejdsaftale mellem NV og FSA gående ud på, at de to selskaber skulle køre videre hver for sig, men at der hvert år skulle ske en intern udligning selskaberne imellem, således at begges restbetalinger blev ens.

Aftalen blev herefter underskrevet af begge slagteriers bestyrelser den 4.juni gældende for en 25 års periode.

På samme repræsentantskabsmøde den 23. maj fik bestyrelsen bemyndigelse til sammen med MD at etablere 2 ferskvareterminaler i henholdsvis Tyrstrup i Jylland og Slagelse på Sjælland.

 1981

Den 9, marts meddelte NV`s bestyrelse, at man med øjeblikkelig virkning ville opsige samarbejdsaftalen med FSA. Som begrundelse blev anført, at terminalerne for ferskvarer bar præg af for megen indflydelse fra FDB.

Formanden for FSA fremførte, at det var overraskende, at en aftale om et så omfattende samarbejde gældende for en periode på 25 år til gavn for øst‑danske landmænd, vedtaget og underskrevet af kompetente personer for de to selskaber, allerede efter få måneders forløb ønskedes annulleret af den ene part og uden forhandling.

Som en konsekvens heraf bad FSA derfor den 18, marts Samvirksomheden om at overtage FSA's andelskapital i HD med tilhørende rettigheder og forpligtelser, og overtagelsen fandt sted den 23. oktober.

I øvrigt viste de møjsommeligt tilvejebragte hjemmemarkedsaftaler sig snart at være behæftet med store problemer, idet Monopolrådet ikke ville acceptere et system med konkrete og.aftalte bonus‑og rabatsatser.

Terminalkritik

Baggrunden for NVs utilfredshed med samarbejdet er FSAs engagement i bygningen af de nye ferskvareterminaler, en i Sønderjylland og en på Sjælland, sandsynligvis i Ringsted. Til Ritzaus Bureau siger NVs direktør Erik Skovgård Kristensen: 

Planerne om at opbygge ferskvareterminaler har ikke fået den brede opbakning, som vi gerne havde set. Resultatet er blevet, at vi har mistet næsten hele vort salg til købmændene, fordi vi er blevet identificeret med FDB. 

Det er kendt, at brugsbevægelsen har stærkt indflydelse på Hjemmemarkedsselskabet Danmark, der skal opbygge terminalerne. Bag selskabet står foruden FSA - Mejeriselskabet Danmark.

1982

Forædlingsproduktionen  overflyttes fra Vordingborg og Haslev til Ringsted. Haslev sættes til salg

Svineslagtning i Frederikssund ophører.

Thomas Kræmer fratræder efter 15 år på grund af sygdom og efterfølges af Henrik Bo Andersen.

Den 31. december opsiges aftalen om Langtidsholdbart (LH) Kød med NV

1983

Terminaldebatten fortsatte i begyndelsen af 1983, idet den tonnage, der blev kørt igennem terminalerne, ikke var i stand til at betale omkostningerne, hvorved der fremkom et stort underskud, der skulle dækkes af MD, FDB og Samvirksomheden.

Dette underskud var blandt andet medvirkende til, at formanden for Samvirksomheden, gårdejer Esp Sørensen, ikke opnåede genvalg p& delegeretmødet den 3. marts.

Den 26. maj meddeltes det, at Samvirksomheden havde trukket sig ud af Hjemmemarkedsselskabet Danmark, da der ikke var enighed slagterierne imellem herom.

 Den 15. august måtte bestyrelsen tage afsked med adm. direktør Henrik Bo Andersen efter knap 1 års ansættelse. Årsagen var utilfredsstillende økonomiske resultater.

Den 1. oktober ansattes Ole Jakobsson som adm. direktør og Kjeld Johannesen som produktionsdirektør

1984

5 slagteriselskaber melder sig ud af ESS-FOOD på grund af utilfredshed med leveringsbetingelser

1985

ESS-FOOD omdannes til et handelsselskab  og gældende leveringsbetingelser ophæves.

Efter forhandling vedtoges det at 'købe Plumroses fabrikker i Viby og Ebeltoft. Der blev oprettet et nyt selskab FOOD DIVISION DENMARK (FDD), hvor Plumrose, NV og FSA hver skulle have 1 /3 af aktiekapitalen på !alt 90 mill, kr. Selskabet blev stiftet 1. januar 1986.

Idegrundlaget for det ny selskab var at sikre Plumroses forsyning af råvarer på trods af strukturudviklingen indenfor slagterierne.

FSA og NV var som slagterier interesseret i samarbejde med en kødkonservesfabrik, ikke mindst efter erfaringerne i 1982 med mund‑ og klovesygen. Da der med Plumrose var tale om en virksomhed med global omsætning og et kendt navn, var et samarbejde således en oplagt ide.

På et repræsentantskabsmøde godkendte repræsentantskabet et forslag om, at kreaturer blev slettet i FSA's formålsparagraf, og at der i stedet blev indgået en aftale med NV‑OX om slagtning af kreaturer i Slagelse, samt at FSA skulle overtage NV's slagtning af søer.

1986

 Firmanavnet ændres fra Forenede Sjælland Andelsslagterier til STEFF-HOULBERG slagterierne

 

1987

Den 27, februar besluttedes det på en generalforsamling i Slagteriregion NORDVEST (NV) og på et repræsentantskabsmøde i STEFF‑HOULBERG at slutte selskaberne sammen, idet NV fusionerede med STEFF‑HOULBERG med tilbagevirkende kraft pr. 1. oktober 1986.

Efter mange tilnærmelser fra begge sider var det nu endelig lykkedes at få samlet alle andelsslagterierne øst for Storebælt ‑ et ønskemål var nået for mange landmænd lige siden den første fusion i 1968.

I forbindelse med fusionen, der blev gennemført uden nogen form for udligning, blev repræsentantskabet forøget til 197 medlemmer, hvoraf 17 medlemmer vælges af medarbejderne.

Det geografiske område blev herefter opdelt i 9 regioner. Repræsentanterne i hver region valgte 1 medlem til bestyrelsen. Derudover valgtes 4 bestyrelsesmedlemmer på frit valg af det samlede repræsentantskab minus de medarbejdervalgte, der af deres midte valgte 3 medlemmer til bestyrelsen.

Bestyrelsen kom herefter til at bestil af 13 folkevalgte og 3 medarbejdervalgte ‑ ialt 16 personer.

Ifølge de i vedtægterne indføjede overgangsbestemmelser skulle formands‑og næstformandsposten de første 2 år deles mellem de fusionerende selskaber.

Dette medførte en række administrative ændringer hvor eksportafdelingen og økonomiafdelingen rykkede ind i nye lokaler i Rinsgsted. Antallet af fu7nktionærer blev reduceret med 70 personer

Kort tid efter fusionen købte STEFF-HOULBERG Plumroses andel i FD (Food Denmark, således at STEFF-HOULBERG nu var eneejer.

 

1988 

1. april fratrådte produktionsdirektør Kjeld Johannesen for at tiltræde som administrerende direktør for Slagteriselskabet SUNDBO‑WENBO. Han efterfulgtes af Frode Lauersen, der i dag er produktionsdirektør i STEFF‑HOULBERG og medlem af direktionen.  

Direktørskiftet på FD i Viby kunne .ske rette op på fortidens synder. Det blev nu besluttet at sælge virksomheden 1. juli til JYSKE ANDELSSLAGTERIERS KONSERVESFABRIK (JAKAJ i Braband. Virksomheden i Ebeltoft videreførtes imidlertid af STEFF‑HOULBERG under firmanavnet VIGO FOOD I/S.

STEFF‑HOULBERG ophørte med egen konservesproduktion i Ringsted 1. september og indtrådte som andelshaver i JAKA 1. januar 1989.,,

Ejerkredsen til kødfoderfabrikken KAMBAS i Ortved var efterhånden reduceret til 2 andelshavere, nemlig Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik (DAK) i Roskilde og STEFF‑HOULBERG‑, idet sidstnævnte efter fusionen med NORDVEST overtog NV's andel. Der blev i 1988 opnået enighed om, at STEFF‑HOULBERG blev eneejer af denne virksomhed, der også omfatter destruktionsanstalten i Nyker på Bornholm.

KAMBAS påbegyndte sin virksomhed i 1936 som et andelsselskab ejet af de daværende 13 sjællandske andelsslagterier. Senere blev Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik (DAK) optaget og i 1959 kom også de 3 lolland‑falsterske andelsslagterier med.

Som daglig leder blev fra fabrikkens start ansat direktør Svend E. Christensen, der afgik ved døden i 1970 og blev efterfulgt af direktør Svend Aage Hesselbjerg.

 På et repræsentantskabsmøde den 30. november meddelte gårdejer Svend Madsen, at han ønskede at fratræde som formand, og bestyrelsen valgte herefter gårdejer Bent   Maribo, Lynge, som ny formand.

Årsagen til at Svend Madsen trak sig vat, at han følte et medansvar for de store tab, investeringen i FD havde medført, og han håbede med sin fratræden at få skabt ro omkring STEFF‑HOULBERG's økonomi.

Ved afslutningen af årsregnskabet for 1987/88 pr. 30. september måtte STEFF‑HOULBERG reducere sin egenkaptial med 182 milt. kr, på grund af store tab i FOOD DENMARK.

1989

Nykøbing Falster slagteri lukkes.

STEFF-Houlberg trådte ud af forhandlingerne med ROYAL DANE-QUALITY og ØSTjyske slagterier om en fusion og valgte at fortsættes som selvstændig virksomhed.

1990

Efter at fusionsforhandlingerne med jyske slagterier endte resultats løst var direktionen og bestyrelsen enige om, at de nu måtte have fred de første par år, og det besluttet at udarbejde en strategiplan   for de kommende 2 år.

1991

STEFF-HOULBERG sluttede årsregnskabet med det højeste resultat nogensinde og efterbetalingen blev 1,- kr per kg.

1992

Slagtning og produktion fra Slagelse og Ebeltoft til Ringsted

1993 - 2000

Museet råder ikke overmateriale for denne periode på nuværende tidspunkt, men der er ikke skete store ændringer i denne periode.

2001

Fra DS-nyt - nummer 10 - 2001
 

Derfor foreslår Steff-Houlberg og Danish Crown fusionen

Af Frank Andersen

Steff-Houlberg havde “sat sig mellem to stole” og tog hurtigt initiativ til at sikre værdierne.

Meddelelsen om fusionen mellem Danish Crown og Steff-Houlberg fredag d. 2. november blev en mediebegivenhed, der for en stund tog opmærksomheden fra den nystartede valgkamp. Og med rette, for der er tale om dannelsen af et selskab af imponerende dimensioner – såvel nationalt som internationalt.

Fejlslagen strategi
Baggrunden for fusionen er dog dyster: En fejlslagen strategi for Steff-Houlberg som alternativ udbyder til Danish Crown. Den strukturelle udvikling hos kunder og konkurrenter med en stadig større koncentration på indkøbssiden har givet en polarisering på udbudssiden med en række relativt små nichevirksomheder, der hurtigt kan omstille sig til markedet, i den ene ende af spektret, og nogle helt store koncerner, der altid bliver spurgt af indkøberne, i den anden. Steff-Houlberg har, med formanden Bent Maribos ord, “sat sig mellem to stole rent markedsmæssigt”, hvor store kunder har valgt selskabet fra som leverandør. Konsekvensen har været dårligere resultater end Danish Crown og TiCan de seneste tre år.

30 øre mindre
Med et resultat i år på 30 øre/kg mindre end Danish Crown, må Bent Maribo konstatere, at på trods af at Steff-Houlberg betaler den tredjehøjeste pris i Europa til sine leverandører, er det ikke nok til at overleve som selvstændigt selskab. For ikke at havne i en situation, hvor andelshaverne begynder at melde sig ud, og omkostninger derfor stiger yderligere, har selskabet set sig om efter mulige partnere rundt om i verden – og efter en kort analysefase erkendt at Danish Crown er langt den bedste fusionspartner.

Øge effektiviteten
Med fusionen bliver det muligt at øge effektiviteten yderligere, og matche den koncentration, der sker hos kunder og konkurrenter. Dermed sikres danske svineproducenters afsætning på det globale marked tillige med beskæftigelsen i selskabets virksomheder, fastslår administrerende direktør for Danish Crown, Kjeld Johannesen.

Den nuværende decentrale organisation i Danish Crown, med en opdeling i selvstændige forretningsenheder, fortsætter, så Steff-Houlbergs svinekødsaktiviteter fusionerer med Danish Crowns svinekødsdivision, og forædlingsaktiviteterne med Tulip/Danish Prime.

Otte pct. af Danmarks eksport
Det nye selskab vil afsætte 85 pct. af produktionen i udlandet, dvs. i global konkurrence. Det svarer til ca. otte procent af Danmarks samlede vareeksport. Samtidig vil der blive tale om en betydelig leverandør til hjemmemarkedet.

Forretningsfilosofien vil være at producere kundetilpassede produkter til de enkelte markeder, massiv satsning på produktudvikling og en differentieret produktion med tæt sammenhæng fra jord til bord. Organisationsformen skal fortsat være decentral med direkte leverandørindflydelse på de enkelte forretningsområder.

10 øre pr. kg
Synergierne og effektivitetsforbedringerne ved at gennemføre fusionen vurderes at give 240 mio. kr. i de næste to år. Kjeld Johannesen understreger, at en del af disse penge vil tilgå markedet på grund af priskonkurrencen, mens leverandørerne kan regne med omkring 10 øre mere pr. kg, eller 160 mio. kr. i alt, når effekterne af fusionen slår fuldt igennem efter ca. to år.

- Mulighederne for at styrke og udvide markederne rundt om i verden øges betydeligt med et større råvaregrundlag til en lavere enhedsomkostning og dermed også en større konkurrenceevne. Og det er konkurrencen mod de globale konkurrenter, der er altafgørende for danske svineproducenters overlevelse på langt sigt! fastslår Kjeld Johannsen.

Organisationen
Fusionsforslaget fastholder selskabsformen som et primært andelsselskab. Det anser man for det absolut bedste grundlag for den fremtidige drift. Danish Crowns nyligt opdaterede vedtægter vil danne grundlag for det nye selskab.

Det indeværende budgetår bliver et overgangsår, hvor bestyrelse og formandskab sammensættes af repræsentanter fra begge selskaber. Repræsentantskaberne lægges sammen (250 fra Danish Crown og 140 i Steff-Houlberg – plus medarbejderrepræsentanter) i overgangsåret. I 2002 etableres en mere permanent løsning, med et nyt valgområde øst for Storebælt, hvor der vælgers tre bestyrelsesmedlemmer til den nye bestyrelse.

Navnet på det nye selskab bliver Danish Crown, hjemstedet bliver Randers. Niels Mikkelsen fortsætter som formand og Kjeld Johannsen som administrerende direktør i det ny selskab. Administrerende direktør Gert Kjeldsen fra Steff-Houlberg indtræder i direktionen for det nye selskab.

15 øre ekstra til egenkapitalen
Andelshaverne i Steff-Houlberg skal styrke den frie egenkapital med 15 øre pr. kg inden fusionen. Det betyder en samlet forskel i den kontante restbetaling på 45 øre for 2000/2001. Derefter vil alle andelshavere i selskabet være lige.

Fusionen er betinget af myndighedernes godkendelse. Den endelige godkendelse vil derfor afhænge af, hvor lang tid myndighederne skal bruge til at afgøre om fusionen kan accepteres. Den endelige fusionsdag vil være at regne fra 1. oktober 2001 – altså med tilbagevirkende kraft fra begyndelsen af det nuværende regnskabsår.