Arbejdsstudier i slagteribranchen v

Slagterimuseet i Roskilde

Arbejdsstudier i slagteribranchen v/ingeniør Ole Junge Jakobsen

Ingeniør Ole Junge Jakobsen er ”Mr. Arbejdsstudier” og har uddannet en megen stor del af de arbejdsteknikere og arbejdsstudietillidsmænd på de danske slagterier.

Han er kendt som en meget omhyggelig og grundig lærer der tager hensyn til at mange af hans elever ikke er skolevante.

Den 3. maj om morgenen cyklede jeg fra min bopæl i Roskilde til Slagteriernes Forskningsinstitut også placeret i Roskilde. Jeg skulle begynde på mit nye arbejde der. Egentlig skulle jeg være på den nyligt færdigbyggede Slagteriskolen, men af forskellige årsager begyndte jeg på SF, som instituttet hed i daglig tale. Jeg havde været færdig som produktionsingeniør et par år på det tidspunkt. På det tidspunkt var der i alt 10 personer, der arbejdede med undervisning af personale til slagterierne som skulle beskæftiges med rationaliseringsopgaver. Den dag, den 3. maj 1965, kunne jeg ikke vide, at jeg skulle komme til at arbejde inden for denne branche i næsten 40 år.

Oprindelig var jeg uddannet som maskinarbejder i København. Efter at have aftjent min værnepligt uddannede jeg mig som ingeniør med produktionsteknik som specielt tuderet område, og det var med de kvalifikationer, jeg blev ansat først på Slagteriernes Forskningsinstitut, og siden på Slagteriskolen.

Begyndelsen.

Andels- og Privatslagteriernes Arbejdsgiverforeninger udsendte den 8. marts 1958 et cirkulære til medlemmerne der omtalte et af Dansk Slagteriarbejderforbund fremsat krav om adgang til akkordarbejde.

En del slagterier svarede på cirkulæret, og blandt svarene var der en del der frarådede et sådant systems indførelse. Allerede i 1955 havde enkelte konservesfabikker udtrykt ønske om at indføre akkordbetaling.

I september 1956 havde arbejdsgiverforeningens bestyrelse aflagt besøg på virksomheder i Sverige som havde indført akkord. Dengang var der i Sverige en stor konkurrence om arbejdskraften fra svensk industri, der var i stand til at betale en højere løn. I 1951 var der indgået en aftale om indførelse af akkordbetaling samt betaling af kompensation til de medarbejdere som var afskåret fra at deltage i akkordarbejde.

I september 1957 havde man besøg af repræsentanter fra Livsmedelsbranchens Arbetsgivareførbund og Sveriges Slagteriførbunds arbejdsgiverudvalg og her blev spørgsmålet om akkord drøftet igen.

For at få virkningerne af akkordsystemets indførelse på de svenske slagterier bedre belyst bad Slagteriernes Arbejdsgiverforening industrikonsulent B. Fleischer fra Slagteriernes Forskningsinstitut, om at aflægge besøg hos Landbrugsforbundets afdeling for driftsorganisation, A. D. O. i Stockholm, der havde tilrettelagt akkordsystemet på de svenske slagterier.

Formålet med besøget var, at få besvaret spørgsmål om hvordan systemet virkede. En af udtalelserne her var, at havde man for 8 år siden vidst hvad man nu vidste, så havde man ikke forceret indførelsen af akkord på de svenske slagterier. I stedet havde man rettet sin opmærksomhed mod en stadig rationalisering af slagterierne, frem for en fastlåsning af ikke altid lige rationelle arbejdsmetoder.

Et af resultaterne i Sverige var, at lønnen var steget med mange procent, i nogle tilfælde op imod 80 – 90 %. På baggrund af de oplysninger man hidtil havde kunne indhente, så Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger sig ikke i stand til at træffe nogen afgørelse om at indføre akkordarbejde på slagterierne, som Dansk Slagteriarbejderforbund ønskede.

Spørgsmålet blev henvist til forelæggelse på et delegeretmøde.

I marts måned 1958 udsendte man fra arbejdsgiverforeningen et cirkulære der omhandlede en henvendelse fra 5 virksomheder der, på grund af nogle produktionsmæssige vanskeligheder, ønskede at indføre akkordaflønning. Man omtalte, at et eksisterende system var forbedret i en sådan grad, at det kunne afprøves på de 5 virksomheder. Arbejdsgiverforeningen svarede, at man ikke havde haft lejlighed til at gøre sig bekendt hermed, og derfor ikke kunne udtale sig herom.

Ved de følgende overenskomstforhandlinger blev der i mæglingsforslaget indskrevet nogle protokoltilføjelser. En af tilføjelserne lød: ”Der er mellem parterne enighed om, inden udgangen af 1958 at optage forhandlinger om muligheden for forsøgsvis indførelse af akkordløn i en eller flere virksomheder”.

Lørdag den 20. september 1958. Møde i Odense for pølse- og konservesmestre. På dette møde holdt industrikonsulent B. Fleischer et indlæg med titlen: Lønsystemer og anvendelsesmuligheder.

Danmarks Arbejdslederinstitut afholdt i maj et kursus på Statens arbejdstekniske Ungdomsskole ”Stensbæk” pr. Arnum. Kursets titel var: Arbejdspladsens og produktivitetens problemer. Arbejdsledere på slagterierne var inviteret. Kurset blev fulgt op i september samme år.

Slagtemestermøde i august 1959 på Teknologisk Institut med indholdet: Hvad kan der gøres for at forbedre produktiviteten? Her var emnerne: Mekanisering, Metodeforbedringsteknik, Tidsstudier og Metode-tids-måling. De forskellige teknikker blev gennemgået og belyst.

Spørgsmålet blev henvist til forelæggelse på et delegeretmøde.

Lørdag den 20. september 1958. Møde i Odense for pølse- og konservesmestre. På dette møde holdt industrikonsulent B. Fleischer et indlæg med titlen: Lønsystemer og anvendelsesmuligheder.

I henhold til aftalerne skulle der uddannes arbejdsstudietillidsmænd. Deres opgave blev, at medvirke til, at eventuelle misforståelser ved akkordsætningen kunne afklares. Selve akkordsætningen skulle foretages af virksomhedens teknikere. Omkostningerne skulle afholdes af virksomhederne.I løbet af 1960 blev forsøget udvidet således, at der var i alt 6 virksomheder der deltog. Disse var: Vejle, JAKA, D.A.K., Kolding, Odense og et privatslagteri (Lemvig)

Fredag den 19. og lørdag den 20. august 1960 afholdtes der et møde for slagtemestre i Aalborg. Et af emnerne på mødet var: Branchens uddannelsesproblemer. Emnet blev belyst af den senere leder af Slagteriskolen K. Teglmand.

I 1961 blev ”Rammeaftale om metodeudvikling og akkord” vedtaget. Den trådte i kraft pr. 1. august 1961.

Denne aftale eksisterer endnu, dog med nogle ændringer. Fx er en del satser ændret. Ligeledes er en del tekst ændret, bla. a. er der tilføjet regler for sikkerhedsarbejde i forbindelse med akkordarbejde. Der er også tilføjet en teknologiaftale. Aftalen indeholder i dag 35 paragraffer og anvendes stadig.

Så går det løs.

Den næste tid gik med at skabe grundlaget for etableringen af systemet man havde valgt. Man havde valgt at bruge tidsstudier til fastsættelse af den tid et arbejde skulle vare. MTM-systemet var blevet afprøvet, men man fandt, at dette system ikke var egnet til tidsfastsættelse. Man havde problemer med at bestemme hvor lang tid det tog at skære i et stykke kød. Tiden var nemlig afhængig af den temperatur det pågældende stykke kød havde under udskæringen. Ligeledes fandt man MTM-systemets basistal ( det tal man skulle anvende ved fastsættelsen af betalingen for det udførte stykke arbejde) for ”stramt”.

På den tid var der ca. 75 slagterier i Danmark og indledningsvis startede man med at etablere en midlertidig akkord på slagtelinierne. Denne blev fastsat efter en aftale og kom til at danne grundlag for aflønningen af medarbejderne indtil man kunne metodestudere og tidsstudere arbejdet.

Samtidig gik man i gang med at uddanne det personale, som skulle varetage arbejdet med rationaliseringen. I rammeaftalen stod der, at der skulle uddannes arbejdsstudietillidsmænd. Disse skulle deltage i arbejdet i de tilfælde hvor man var uenige om en akkord. De fik den samme uddannelse som de arbejdsstudieteknikere, der foretog studierne af arbejdet. De sidstnævnte var (og er stadig) ansat af virksomheden som funktionærer, medens arbejdsstudietillidsmændene er medarbejdernes repræsentanter i spørgsmål om akkorder. For at sikre at de nødvendige forudsætninger var til stede hos kursusdeltagerne, gennemgik det udvalgte personale en pædagogisk prøve, der afslørede om evnerne var tilstede i tilstrækkeligt omfang (anvendes stadig).

I 1965, hvor jeg tiltrådte var man allerede godt i gang med aktiviteterne, og samtidig med at man uddannede teknikerne gennemgik arbejdslederne et 7 uger langt kursus i ledelse og rationalisering. Man ville sikre sig, at disse forstod systemet og var aktive medarbejdere på opgaven.

Dengang bestod uddannelsen til arbejdsstudietekniker af 3 kurser: Et 4-uges kursus i arbejdsstudieteknik, et 5-ugers kursus i MTM (Metode- Tids- Måling) samt et 1-uges kursus i Frekvensstudier. Kurserne blev placeret på Slagteriskolen i Roskilde, som den gang var nært tilknyttet branchen. Tilligemed var skolen beliggende tæt ved Slagteriernes Forskningsinstitut.

En hel del arbejdsstudieteknikere blev ansat på SF (Slagt.Forskningsinstitut) hvorfra de blev sendt ud i landet for at udføre opgaverne med rationalisering og akkordsætning. Man havde i grupperne gerne en ingeniør eller en erfaren tekniker som leder, herudover var der som regel 2 eller 3 teknikere. Den første og vigtigste opgave var, at afbalancere arbejdet på slagtelinierne således, at operatørerne fik lige, eller næsten lige, meget at udføre. Hermed sikrede man, at varestrømmen igennem slagtehallen var det hurtigst mulige. Dette af rationelle men, også af hygiejniske årsager. Af veterinære grunde, er der nemlig grænser for hvor længe den nyslagtede svinekrop må være ikke-nedkølet.

En anden årsag til at man afbalancerede arbejdet var, at medarbejderne på slagtekæden blev aflønnet efter den person der var mest belastet (100%). De enkelte arbejdspladser blev derefter metode- og tidsstuderet. Resultatet blev det nye grundlag for aflønningen.

Arbejdet var meget stort, og det tog lang tid at gennemføre det. Medens alt dette stod på blev der ansat arbejdsstudieteknikere på de enkelte slagterier. De skulle overtage arbejdet med at rationalisere slagteriarbejdet efterhånden som SF`s teknikere blev færdige med deres opgaver. Mange fra SF (Slagteriernes Forskningsinstitut) blev ansat på slagterierne da de besad en stor viden allerede. Efterhånden som man blev færdig med de arbejder der krævede flere medarbejdere om arbejdet (liniearbejde) tog man fat på at rationalisere enkeltmandsarbejdet. Der findes to slags akkordarbejde: Gruppearbejde og enkeltmandsarbejde. Det førstnævnte kræver, som navnet antyder, flere medarbejdere, det andet udføres af en enkelt person

Lidt om en akkords indhold. En akkord blev til på den måde, at teknikeren, ved hjælp af et tidsstudieur målte den tid arbejdet tog. Nu var det sådan, at den tid den enkelte medarbejder brugte var forskellig afhængig af hvem det var. Derfor foretog teknikeren under studiet, en vurdering af, hvor hurtigt den pågældendemedarbejder arbejdede. Denne vurdering blev sammenlignet med det man kaldte 100%. Disse 100% svarede til det arbejde en person udførte, som gik 5 km. i timen ad plan vej, og uden last. Dette udgangspunkt for vurderingen er sat ret lavt, for at alle skulle kunne opnå resultater over 100%. Det virker bedre, at være over end at være under 100%. Derefter blev der beregnet en operationstid, den tid det tog en 100%-mand at udføre arbejdet. Nu tillægger man operationstiden nogle procenter, som skulle bruges til aktiviteter som var (er) uundgåelige i forbindelse med at opholde sig på arbejdspladsen.

Disse procenter gives som tillægstider til operationstiden:

1: Generel tid. Bruges hvis operatøren fx skal have kortvarig instruktion eller skal samtale med sin arbejdsleder. Tillægget gives altid.

2: Speciel tid. Gives som kompensation for de fysiske og psykiske forhold som arbejdet foregår under. Tillægget er forskelligt. Det varierer afhængig af hvor man arbejder. Fx er tillægget større ved arbejde i slagtehallen end ved arbejde i en skærestue

3: Personlig tid: Gives til at klare personlige behov, såsom at gå på toilettet. I al den til der har været akkord på slagterierne har tillægget været på 5%.

Her udover arbejdes der med 2 andre tillæg som gives hvis forudsætningerne er til stede. Det er: Driftsteknisk tillægs tid. En tid der gives til at udføre arbejde som er nødvendigt, men som ikke direkte er en del af operationen. Maskintidstillæg, som gives som kompensation for tab af akkordfortjeneste i de dele af arbejdet der er styret af en maskine.

Arbejdet blev (bliver) opdelt i deloperationer, som er mindre dele af arbejdet. Det er der mange årsager til. Her skal nævnes en enkelt grund: For at udskille de dele af arbejdet, der blev styret af en maskine. Når maskinen styrer arbejdet, fratages operatøren muligheden for at oparbejde et akkordoverskud, idet maskinen jo styrer tempoet.

Til at måle tiden brugte (bruger) man et stopur. Dette var inddelt i titusindedele af en time. Man havde valgt timen som tidsgrundlag, denne opdelte man så i titusinde dele (TTU eller ten thousand unit). Årsagerne hertil er mange, fx at man altid brugte tal af en vis størrelse i stedet for decimaltal.

I starten blev der afholdt mange kurser for arbejdsstudieteknikere. Men som tiden gik blev behovet mindre og mindre.

Indhold i uddannelsen.

· Gennemgang af rammeaftale.

· Generelt om rationalisering.

· Generel matematik.

· Diagramteknik.

· Arbejdsinstruktion.

· Tidsstudier og arbejdstaktvurdering.

· Metodestyring.

· Lønberegning.

· Frekvensstudier.

· GTT-studier.(Gruppetidsteknik).

· Statistik, kontrol af talmateriale fra tidsstudier.

· Afbalancering af liniearbejde.

· MTM – Metode Tids Måling.

· Anvendelse af datamat til registrering af tider.

· Praktik på virksomhed.

· Kurset afsluttes med prøver i teori og praktik.

MTM blev ikke anerkendt som middel til at fastsætte akkorder med. Det var der forskellige årsager til. Men dette forhold medførte efterhånden, at studieformen gled mere og mere i baggrunden. Endelig ændrede man hele kursusforløbet således, at hele uddannelsen blev samlet til et kursus af 10 ugers varighed. De 8 uger var teori og de sidste 2 uger blev (bliver) afholdt som praktik på en virksomhed inden for slagteribranchen.

Anvendelsen af datamaten blev mere og mere udbredt, specielt til måling af tider.Inden for slagteribranchen findes der principielt blot 2 former for aflønning: Akkordløn og timeløn. Akkordløn er det mest attraktive idet operatørerne blev (er) i stand til at opnå effektiviteter på over 100%.

Dette var muligt derved, at normalpræstationen (100%) var fastsat så lavt, at de fleste kunne opnå denne, og tilmed overskride den med adskillige procent. Så der er ikke mange der ønsker at arbejde på timeløn.

Selv om timelønnen udløste et såkaldt akkordafsavnstillæg. Ideen med systemet har da også altid været, at alle, eller næsten alle skulle arbejde på akkord.

Kortfattet fremstilling af hvordan man opbygger en akkord.

Udvælgelse af det arbejde som skal akkordsættes. Det kan fx være en ny udskæring af kød til en kunde der har nogle nærmere definerede ønsker, og hvor der kan påregnes en rimelig afsætning af denne udskæring.

Fastlæggelse af den metode der skal anvendes, og som operatøren så forpligtes til at følge.

Informering af den medarbejder der skal være operatør under det tidsstudie der følger. Gennemførelse af det tidsstudie, der skal danne grundlag for akkordaflønningen. Under studiet af operatørens arbejde foretager teknikeren en vurdering af arbejdstakten, d.v.s. en vurdering af arbejdstempoet som præsteres under studiet.

Følgende 4 kriterier ligger til grund for vurderingen:

· Arbejdshastighed

· Dygtighed

· Rutine

· Arbejdets sværhedsgrad.

Arbejder operatøren hurtigere (normalt) end 100% bliver vurderingen større end 100%, ellers bliver vurderingen lig med eller under 100%.

Den under studiet målte tid udlignes med den vurderede arbejdstakt, resultatet betegnes som operationstiden. Da arbejdet under studiet har været opdelt i deloperationer vil den samlede operationstid være summen af de enkelte deloperationstider.

Den samlede operationstid tillægges nu de relevante tillægstider (fx Personlig Tid) og resultatet er den tid som ”normalarbejderen” er om at udføre arbejdet. Denne tid kaldes for ”normaltiden” og er den tid som anvendes ved beregning af løn/stk.

Herefter kan beregnes ”normalproduktion pr. time”. Dette gøres ved at dividere ”normaltiden op i 10000. 10000 er antal TTU pr. time. Normalproduktion pr. time er et anvendeligt tal for medarbejderne når deres daglige produktion skal beregnes. Tallet kan også anvendes til planlægningsformål.

Til beregning af lønnen anvendes et tal, der kaldes ”basistallet”. Dette tal er et tal i kroner og ører som angiver hvor meget en medarbejder tjener i timen ved normalproduktionen. Det der kaldes 100%. Ved at gange normaltiden/stk. med produceret antal findes det antal ”normaltimer” man har indtjent. Disse ”normaltimer” ganges nu med ”basistallet” (i kr. og ører), så når man frem til den indtjente akkordløn. For alle timer en medarbejder er på virksomheden oppebæres et såkaldt timetillæg.

Vedlagt akkorden findes en arbejdsbeskrivelse, som er den instruktion der skal følges når det pågældende arbejde udføres. Her er også anført kvalitetsnormer og bestemmelser om sikkerhed ved udførelsen af arbejdet.

Da jeg startede i slagteribranchen var der ca. 75 slagterier, nu er der 2 virksomheder tilbage, med 18 slagtesteder.

Retur til startside: tryk her