Dette billede er fra de første år slagteriet eksisterede - manden med skæget til venstre skulle være Philip W. Heyman
Københavns første svineslagteri blev oprettet i 1864 af grosserer Philip W. Heyman på Østerbro i København.
Navnet blev senere ændret til: "De danske Svineslagterier" som også fik afdelinger i Assens, Hjørring, Aalborg, Varde og Malmø.
I 1890-1891 havde Philip W. Heyman og C. F. Tietgen planer om et fælles slagteri - omfattende såvel private - som andelsejede svineslagterier. Planerne er omtalt i festskrift til Professor Poul Bagge, Københavns Universitet, Omtalen er indeholdt i et afsnit forfattet af Birgit Nüchel Thomsen: "Andelsbevægelsen og kapitalisterne; Planen om et baconkartel 1890-1891.
Efter starten af det første Andelssvineslagteri i Horsens i 1887 steg andelsslagteriernes andel af slagtningerne fra 30-40 % i 1891, 1903 knapt 50 %, 1907 godt 70 % og i 1915 85 %.
Slagterimuseet arbejder på at indsamle flere oplysninger om disse slagterier.
Tilbage til menu - tryk her