På initiativ af daværende direktør L.
Weiss-Hansen, Allingaabro Andels‑Svineslagteri, stiftedes
Kødfoderfabrikken »Kronjyden« A. m. b. A. den 30. agil 1938.
Som stiftere stod Andelsslagterierne i Randers, Hobro, Grenå, Viborg,
Ebeltoft og Allingaabro.
Til formand for selskabet valgtes gdr.
Andens Nielsen, Skellerup, og som direktør blev antaget direktør L.
Weiss‑Hansen, der dog samtidig bestred stilingen som direktør for
Allingaabro AndelsSvineslagteri.
Før stiftelsen var der foretaget et meget
stort forarbejde, dels med at finde en velbeliggende grund, og dels med
undersøgelse af hvilket maskinelt system man skulle gå ind for, ligesom
der selvsagt måtte føres mange forhandlinger mellem de interesserede
parter.
Umiddelbart efter stiftelsen kunne man
gå i gang med byggeriet, og for et beløb af ca. 45o.ooo kroner opførte
man en fabrik med 3 tørsmeltere og 2
pressere på en velbeliggende grund ned mod Randers fjord
syd for Assentoft. Ved placeringen tog man nøje hensyn til de for en
kødfoderfabrik så vigtige forhold som lugt, afløbsforhold og udvidelses
muligheder.Tillige blev anlægget lagt midt i et 5 tdr. land stort areal i
et tyndt befolket område.
Udviklingen gennem årene har vist, at
ledelsen har forstået at få virksomheden med i første række, både når det
gjaldt tekniske fremskridt og nyt initiativ.
Det maskinelle anlæg blev hurtigt alt for
lille, så der måtte anskaffes flere smeltere og pressere af den hidtil
anvendte type. I 1944 blev tørsmelterne forsynet med dampopvarmet
røreværk og senere med tilsvarende installation i endebunden. Disse
foranstaltninger mere end fordoblede tørsmelternes kapacitet, hvilket
bl.a. betød, at man kunne udskyde påtrængende udvidelser.
Antallet af hydrauliske pressere til
behandling af det tørsmeltede materiale måtte naturligvis forøges i takt
med kapacitetsforøgelsen af tørsmelterne, men da man gennem de indvundne
erfaringer konstaterede, at presning af materialet var temmelig
uhensigtsmæssig, blev der i 1948 anskaffet et benzinekstraktionsanlæg af
en type, som anvendtes i Holland, men som en dansk maskinfabrik udbyggede
yderligere. Princippet ved anvendelse af benzinanlæg går ud på, at det
med benzin opløste fedt centrifugeres fra kød‑ og benmelet, der til sidst
gennemdampes for at blive befriet for de sidste benzinrester. Anlæggets
fordele består i, at det er forholdsvis billigt i anskaffelse, at det har
en stor kapacitet, samt at dets benzinforbrug er relativt lille. Som en
begyndelse anskaffede man to benzincentrifuger, og senere blev der købt
yderligere to.
Transporten af materialet fra tørsmelterne
til ekstraktionsanlægget, der af hensyn til brandfaren er placeret i
passende afstand fra det øvrige fabriksanlæg, sker med trucks, og massen
tømmes derfra ned i en køleog transportanordning, hvorfra det går
direkte ind i ekstraktionsanlægget. Det ekstraherede produkt går derefter
med en skrabetransportør direkte over i et moderne mølleri, hvor det
formales til kød‑ og benmel.
Efter at være raffineret og renset på
forskellig måde går det tekniske fedt videre til forsendelse. I de første
år anvendte man trætønder, men denne forsendelsesmåde havde den ulempe,
at tønderne ofte lækkede, og man gik da over til at anvende jerntromler.
Som et led i rationaliseringen blev der i 1955 anskaffet 6 store
lagertanke, der hver kunne rumme go tons, og på basis af disse tanke
lykkedes det for "Kronjyden" som den første virksomhed at få gennemført
tankbiltransport af teknisk fedt ikke alene her i landet, men også til
Tyskland. Tankanlægget er senere udvidet til at rumme 300 tons fedt.
Råvarerne fra slagterierne blev i de første
år forsendt i jerntønder, men fra 1957 foregår transporten i aftagelige
vognkasser til biler, off på slagterierne er der indrettet nye
konfiskatrum, hvorfra de fyldte vognkasser ved hjælp af kørekraner
udskiftes med tomme, rengjorte kasser.
I produktionen indgår også selvdøde dyr, o=
disse afhentes med specielt byggede vogne, der over et radioanlæg
dirigeres fra fabrikken.
I kraftstationen, der er forsynet med
2
kedler med tilsammen 300 m2 hedeplade,
anvendes olie til fyring, og for nogle år siden påbegyndte
"Kronjyden" som den første at importere brændselsolie fra Sverige.
Foruden til eget forbrug, der udgør ca 2000 tons om året, importerer
virksomheden også brændselsolie til medlemsslagterier, og fordelingen
sker over et tankanlæg, som man har lejet på Randers havn og over hvilket
man i det sidste år har haft en omsætning på ca. 1o.ooo tons.
Til de mange undersøgelser og analyser, som
fabrikken må foretage bl. a. af hensyn til kontrollen med foderstoffer,
er der indrettet et laboratorium. I 1943 antoges en fabriksingeniør til
at lede dette, men i dag varetager en kvalificeret laborant dette
arbejde.
På en gård med et tilliggende af
50
tdr.
land som
fabrikken købte i 1942, er der i 1950 oprettet en svineforsøgsstation med
plads til 224 svin, hvor der foretages kvalitetsundersøgelser af avlsdyr
Randers amt..
I 1961 er der gennemført en omfattende
ombygning, udvidelse og rationalisering af fabriksanlægget,
hvorved kapaciteten på det nærmeste er blevet fordoblet, idet man nu
råder over 8 moderne smeltere og 6 benzincentrifuger. Man har herved
opnået meget væsentlige besparelser, og fabrikken er som hidtil i stand
til at behandle de tilførte råvarer i 1 holds skift.
Siden oprettelsen 1938 er medlemskredsen
blevet udvidet, så den nu foruden de oprindelige stiftere omfatter
andelsslagterierne i Skive, Bjerringbro, Aars, Silkeborg, Nibe,
Hadsten og Løgstør samt Randers Kvægtorv og Offentlige Slagtehus.
Hele produktionen af kød‑ og benmel forbruges
her i landet, medens det tekniske fedt dels afsættes til de hjemlige
sæbefabrikker og dels eksporteres ‑ hovedsagelig til Tyskland og
Holland. Den totale omsætning var i 1961 7,5 mill. kr.
"Kronjyden" er medstifter og medlem af
Hudecentralen , hvortil de store mængder af huder og skind afsættes.
Gdr.
Anders Nielsen,
Skellerup, der straks ved
fabrikkens oprettelse blev valgt til formand, måtte fra 1. januar 1962 af
helbredsmæssige grunde trække sig tilbage fra formandsposten, og i hans
sted blev gdr. Anton Simonsen, Drammelstrup, indvalgt.
I 1942 afgik direktør
Weiss‑Hansen
ved døden, og fabrikkens daværende
bogholder S.
Tlinther Andersen har siden
været direktør for virksomheden.
Ingen oplysninger
efter 1960