Lolland Falster Andels-Svineslagteri, Nykøbing

 Dette billede er antagelig optaget ca. 1960

  

 

   Stiftet 16/3 1889  Start 25/11 1889
   

 

Formænd: Fra: Til:
 Gdr. Jørgen Nielsen, Radsted  1889 ‑  
 Gdr. H. P. Mortensen, Sdr. Ørslev        ‑ 1902
  Gdr. P Toxværd, Marrebæk 1902 1904
 Gdr. P. Pedersen, Killerup  1904 1928 
Gdr. Ludv. Hemmingsen, Marrebæk  1928 1933  
Parcellist Vilh. Eriksen, Frejlev    1933   1938
Gdr. Anton Topp, Flintinge  1938   1945 
 Gdr. Dines Jespersen, Annalyst 1945    1953
Gdr. Ludvig Hemmingsen, Marrebæk  1953 1953  
 Gdr. Vilh. Petersen, Lundby 1953  1955
 Gdr. amtsrådsmedlem Gregers Pedersen, Udstolpe  1955 1968 
Gdr. H. Chr. Høegh‑Andersen, Nr. Ørslev  1968 1970
Direktører Fra: Til:
 Chr. Petersen 1889 1893   
 Chr. Christensen  1893 1899
 C. L. Becker  1899 1902
 P Thomsen  1902 1904
0. Yding     1904 1934 
H. Møller‑Simonsen  1934 1966
0. Vang  1966 1970
Slagteriet var nr efter størrelse af de   andelsslagterier Slagtning 1962  
 Salg: 24/5 1970 Købt af FSA (Forenede Sjællandske Andelsslagterier), Ringsted. Selskabet herefter trådt i likvidation (Statstidende 17.10.1972).    
Anlæg: Al Slagtning ophører i1989.S enere nedrevet.    

               

Fra bogen Andelsslagterierne gennem 75 år

 Den bølge, der gik over landet efter oprettelse af andelsslagteriet i Horsens, nåede også hurtigt frem til Lolland‑Falster, og efter at der fra forskellige sider var arbejdet med sagen, i hvilket agitationsarbejde bl. a. redaktør åge Jordan, > Folketidende«, og forstander Niels Højgård, Nørre Ørslev højskole deltog, nåede man frem til at kunne holde stiftende generalforsamling for Lolland‑Falsters Andels‑Svineslagteri den 16. marts 1889. Til formand valgtes gårdejer Jørgen Nielsen, Radsted og til direktør blev antaget bogholder Chr. Petersen, Fåborg.  

Allerede den 21. november kunne slagteriet begynde sin virksomhed. 

Det gik her som andre steder, at udvidelse hurtigt blev påkrævet. Den første blev foretaget i 18go efterfulgt af betydelige udvidelser i 1896. 

Som følge af nogen uro af forskellig art om virksomheden, foretoges der gennem de første år ofte skifte inden for ledelsen. Den første formand afløstes af gårdejer H. P. Mortensen, Sdr. Ørslev, som fungerede indtil 1902, da han efterfulgtes af gårdejer P. Toxværd, Marrebæk, som dog kun bestred posten i 2 år til 1904. Derefter var gårdejer P. Pedersen, Killerup, formand indtil 1928, da han afløstes af gårdejer Ludv. Hemmingsen, Marrebæk. Denne blev i 1933 afløst af parcellist Vilh. Eriksen, Frejlev. 

I 1938 fratrådte parcellist Vilh. Eriksen som formand. Han efterfulgtes af gdr. Anton Topg, der virkede til 1945. Derefter var gdr. Dines Jespersen formand til 1953, hvor han afløstes af gdr. Ludv. Hemmingsen, der kun var formand i et halvt år. Efter hans død trådte gdr. Tlilh. Petersen til og virkede til 1955, hvor han blev efterfulgt af den nuværende formand gdr., amtsrådsmedlem Gregers Pedersen, Udstolpe. 

Også inden for den daglige ledelse fandt der i de første år forskellige skifter sted. 1893 afløstes direktør Chr. Pedersen af tidligere direktør for Skanderborg Andelsslagteri Chr. Christensen. Men denne fratrådte allerede i 1899 og afløstes af cand. pharm. C. L. Becker, som i 1 go2 efterfulgtes af bogholder P. Thomsen, OdenseEksportslagteri. Denne virkede indtil sin død i 1904 og efterfulgtes af daværende direktør for Odder Andelssvineslagteri, O. Yding.  

Denne ledede slagteriet i omtrent 3 0 år. I hans tid foretoges adskillige udvidelser og forbedringer, således særlig i 1926 og 1931. 

Siden direktør Ydings fratrædelse 1. januar 1934 har direktør H. Møller Simonsen stået for den daglige ledelse. Der er i denne periode sket meget omfattende udvidelser, og mange nye grene er taget op inden for produktionen. 

I tiden efter 1934 blev der foretaget store reparationer og udvidelser, som nykloakering, opførelse af ny kraftstation med moderne maskinanlæg, kreaturslagteri, kødekstraktfabrik samt blodforstøvningsanlæg. Ligeledes blev der i trediverne foretaget udvidelser af pølsemageri og konservesfabrik. Først efter krigen kom der dog særlig gang i denne produktion, og afdelingen blev udvidet med nye afkølede opskæringsrum, lagerkølerum og maskiner, ligesom der blev bygget et frysehus af passende størrelse. 

1 1931 oprettede de tre lolland‑falsterske slagterier opskæringsfabrikken DANA, der i 1938 overgik til et aktieselskab med LollandFalsters Andelssvineslagteri som hovedaktionær. Som direktør ansattes H. Møller‑Simonsen. I 1951 blev selskabet overdraget til J. A.K.A., som førte virksomheden videre under sit eget navn, medens Lolland Falsters Andels Svineslagteri videreførte DANA's virke, indtil dette selskabs navn i 1961 blev overdraget til det nystiftede selskab Andelsslagteriernes Konserveseksport. 

Andelsselskabet TRIO, Sakskøbing, der blev startet i 1929 som destruktionsanstalt og kødfoderfabrik for de tre slagterier, blev i 1959 overtaget af de sjællandske slagteriers fabrik i Ortved, da den lille svineproduktion og det reducerede kvæghold på Lolland‑Falster ikke mere kunne sikre en rentabel drift.

Opskæringsfabrikken DANA og kødfoderfabrikken TRIO var de første slagterisammenslutninger af denne art i Danmark.

Danske Andelsslagteriers Fedtraffinaderier i Masnedsund blev startet i 1933 af slagterierne i Skelskør, Haslev, Masnedsund, Nakskov og Nykøbing F. Formålet var at fremstille et neutralt og derfor lettere sælgeligt fedtprodukt, så det kunne tage konkurrencen op med det amerikanske fedt på et tidspunkt, hvor afsætningsforholdene beredte store vanskeligheder. Foretagendet virkede udmærket efter formålet forud for og under verdenskrigen. Da England senere blev den store aftager af dansk svinefedt, overtog salgsforeningen hele salget, og i 1959 blev man enig om at likvidere raffinaderiet, og bygningerne solgtes til slagteriet i Masnedsund. 

D.O.K.E. ‑ Dansk Oksekøds Export ‑ blev oprettet i 1936 af slagterierne i åbenrå, Kolding, Skelskør, Haslev, Masnedsund, Nakskov og Nykøbing F. på grundlag af ønsker fra hospitalslæger i Indonesien om kødpulver som supplement til de indfødtes ensformige og ernæringsmæssigt ensidige risretter. Disse slagterier rådede alle over de nødvendige maskinanlæg til fremstilling af produktet, der fremkom i form af pressede kødkager, som blev finmalet og pakket i hermetisk lukkede blikdåser. Exporten kom godt i gang, men måtte senere ophøre som følge af importforbud.  

Sammenslutningen gik da over til at varetage medlemmernes interesser overfor regeringen under den nedslagtning af kreaturer, der fandt sted som et led i tuberkuloseudrensningen. 

Trods det, at man gennem årene havde gennemført forskellige foranstaltninger til forbedring af svinebestanden, lod kvaliteten af denne noget tilbage at ønske, og som en effektiv foranstaltning ansatte de tre slagterier på LollandFalster da i 1950 landbrugskandidat C. J. Benediktso,som svinekonsulent. Efter et par års forløb blev han ansat under landboforeninger­nes samvirksomhed med samme opgaver, og under hans ledelse foretages nu næsten alle indkøb af orner og avlssvin.  

Under konsulenten står ligeledes ledelsen af den ny lokale forsøgsstation på godset Fuglsang, der har haft så stor tilgang af svin, at den 2 gange har måttet udvides, og har nu en kapacitet på 800 svin per år.

                                                               

Tilbage til menu - Tryk her