Kølerum blev opfundet af en slagtermester i 1859
Den maskinelle køling blev indført af
brygger J. C. Jacobsen i 1872. Men tyve år før havde Slagtermester F. O.
Plamberg indleveret en model til bedømmelse i Industriforeningen, af en
slagterforretning med et kølerum med fordampningkøling
Slagtermester F. O. Plamberg blev ved
stiftelsen af Maribo Slagtermesterforening i 1879 udnævn til æresmedlem for
sine fortjenester indenfor slagterfaget bl. a for udvikling af kølerummet.
F. O. Plamberg bliver af Dansk
Køleforening betragtet som Danmarks første køletekniker. F. O. Plamberg døde
i 1928
Fordampningskøling
I Industriudvalgets referat fra mødet den
14. juli 1858, står der bl.a. ” Slagtermester F. O. Plamberg Maribo’s model
til en slagterbutik med apparat til frembringelse af lavtemperatur. Ved kødets
opbevaring er det en væsentlig betingelse, at det kan opbevares ved en meget
lav temperatur.
Når vand anbringes i en krukke af porøst
materiale trænger vandet ud på overfladen og fordamper – derved bliver vandet
i krukken koldere.
Ved at anvende dette princip i et kølerum
med mange krukker eller drænrør med vand kan rummets temperatur sænkes. Når
vandet skiftes to gange om dagen kan temperaturen i rummet sænkes 4 til 7
grader c”.
Køling med is og sne
Tidligere skaffede man sig køling ved
anvendelse af naturis og sne. I midten af 1800 tallet hentede man naturis i de
tilfrosne søer og gemte den i ishuse eller jordkuler. Mange Slagtermestre –
særlig på landet havde en nedgravet ishule hvor vinterens is kunne opbevares
og bruges i løbet af sommeren.
I 1873 undersøgte Docent N. J. Fjord ved
den kgl. Veterinære- og Landbrugsskole om sne kunne erstatte is. Sne var
lettere at få fat på.
Resultatet viste at sammenpresset knust
sne var lige så anvendeligt som is. Man anså det derfor unødvendig at have
ishuse, der kunne rumme to års forbrug.
”Det har vi i kølerummet”
I begyndelse af 1920erne og op til 1929
kom der maskinelle køleanlæg, der blev installeret i slagterforretninger.
Nu blev kødkroppene fjernet fra butikkens
kødophæng og blev hængt ind i kølerummet ved siden af butikken. Ofte blev
kølerummet forsynet med en stor rude med flere lag glas sådan at kunden kunne
se det ophængte varer. Gennem mindre lemme kunne man fra butikssiden sætte
sætte fade med medister og fars ind i kølerummet.
Det blev derfor nødvendigt med et skilt i butikken, med
oplysning om, at det man ikke så i butikken, kunne findes i kølerummet
K. Teglmand
